Da vi møder Chaplins vagabond første gang i denne komiske perle, er han i sin sædvanlige knibe. Han er på spanden og sulter. Snart bliver han forelsket, men mister pigen igen. Da han bliver forvekslet med en lommetyv og forfulgt af en betjent ind et cirkustelt, bliver vagabonden en stjerne, da de jublende gæster tror, at hans flugt fra lovens lange arm er et cirkusnummer. Blandt de klassiske højdepunkter er den vanvittige sekvens i "det tossede hus", en sketch, som han forvandler til det rene kaos og hans forsøg på at gå på line, mens to aber klamrer sig til hans hoved. Det er komik uden sikkerhedsnet!

Børsmægleren James Shannon finder pludselig ud af, at han - hvis han bliver gift inden kl. 19.00 på sin 27-års fødselsdag - arver syv millioner dollars fra et excentrisk familiemedlem. Men James har pludselig travlt med at finde en kone, da hans 27-års fødselsdag er i dag!

Buster Keaton’s fænomenale stumfilmskomedier er hovedværker i filmhistorien, evigt fascinerende og universelt morsomme som de er. I sagens natur er komikken af visuel art, og The Navigator er et overflødighedshorn af ”sight gags”. Keaton spiller selv hovedrollen som en fyr, der forgæves frier til sit livs kærlighed. Han beslutter sig for at tage ud at sejle alene, men havner ved et tilfælde på den samme båd, som hun gør, og så tager begivenhederne fart.