Langt ude i den antarktiske ødemark ligger en lille amerikansk forsøgsstation. Den iskolde fred på basen forstyrres af en ikkejordisk eksistens med alt andet end fredelig hensigter, der kan tage form efter hvad den slår ihjel. Snart må beboerne kæmpe for livet uden at vide, om deres kolleger i virkeligheden er monsteret i forklædning.

En mystisk mand, der kalder sig Prot, dukker op på Grand Central Station og hævder at han er en alien. Han ryger på den lukkede og kommer under medicinering. Da dette tilsyneladende ikke har nogen effekt, begynder han at modtage behandling af psykiateren Mark Powell. Prot fortæller om sit liv på planeten K-PAX. Da han viser sin evne til at se ultraviolet lys og enorme viden om astronomi, begynder Powell at tro ham, og for alvor overveje om patienten faktisk kommer fra en fremmed planet eller blot en sindsforvirret mand.

Videnskabsmænd bedøver og fanger et undervandsmonster, som bliver forelsket i den ledende videnskabsmands kvindelige assistent (Julia Adams). Det ensomme uhyre - "et levende, amfibisk missing link" - flygter og kidnapper genstanden for sin kærlighed. Videnskabsmanden (Richard Carlson) sætter alt ind for at redde sin assistent og smide det uheldsvangre uhyre tilbage til dybet, hvor det kom fra. Den velspillede og velinstruerede Creature from the Black Lagoon med Bud Westmores geniale monster forbliver en tidløs hyldest til filmens kreative skabere.

Michael Jordan slammer, Snurre Snup jammer og Looney Tunesstjernerne giver den hele armen i Space Jam, en gang vanvittig boldleg, som er en af de mest geniale og morsomme komedier nogensinde, hvor live action og animation er kombineret. Der bliver gang i løjerne, når Tegneserieholdet møder Nerdlucks i en kamp, der skal afgøre, om Looney Tunes-heltene får lov at blive her på Jorden... eller om de skal sendes til en fjern galaktisk udpost, som kaldes Moron Mountain. The Nerdlucks har et frygtindgydende hemmeligt våben: De har stjålet NBA-stjernerne Charles Barkleys og Patrick Ewings evner med bolden og er blevet til Monstars. Tegneserieholdets eneste hemmelige våben er såmænd den bedste spiller i dette og ethvert andet univers. Han er helt uforlignelig, og det er løjerne også!

Rumeventyret med besætningen af Enterprise er klar til nye eventyr. Denne gang skal de redde Ba'ku racen, som har noget, alle gerne vil have fingre i. Jagten på evig ungdom er temaet i den niende række af "Star Trek"-filmene, og med Kaptajn Picard (Patrick Stewart) i spidsen, redder holdet fra Enterprise endnu engang det gode fra det onde.

Året er 1997. Los Angeles er angrebet af en bølge af kriminalitet og banderne har kontrol over gaderne. En af politiets elitestyrker, der er sat ind mod gadebanderne, begynder at finde deres modstandere dræbt. Den ukendte morder nøjes ikke kun med at dræbe forbrydere, men rydder nu også ud i politiets rækker. Alle ligene er voldsomt tilredte, og der er intet spor af morderen. Kun én ting er sikkert, deres usynlige fjende jager bedst under varme forhold, og i år der det meget, meget varmt i L. A´s betonjungle.

Denne monsterfilm, fyldt med en herlig blanding af humor og skræk, holder samme stil som forgængeren og genforener Fred Ward og Michael Gross, der påtager sig opgaven at udrydde ormene. På holdet er også Christopher Gartin, en ung mand på jagt efter spænding, penge og karriereskift og Helen Saver, en sexet, modig forsker. Men opgaven vanskeliggøres, da de snu orme muterer til mindre version med ben og en helt ny mobilitet.

Som Aki står dér alene på det udbrændte og ødelagte Times Square, afslører hendes øjne en indre konflikt. Mens døden og den fjendtlige hær lurer overalt, må Aki finde troen på, at menneskelige værdier som mod, vilje og kærlighed, i sidste ende vil redde Jorden fra udslettelse. Historien om en heltindes nådesløse kamp mod ondskaben er i gang. Aki opfører sig, taler og ser ud nøjagtig som et menneske. Men det er hun ikke. Hun er skabt på en computerskærm.

Det er ingen tvivl om, at den meget veklædte, men også noget ukoordinerede Dave Ming Chang (Eddie Murphy) adskiller sig markant fra den øvrige befolkning i New York City. Men det er heller ikke så mærkeligt, for han er i virkeligheden ikke et menneske, men et rumskib fra en fjern verden, der er på jorden for at redde sin egen verden. Inde i Daves hoved arbejder rumskibets mikro mandskab desperat for at koordinere deres gigantiske fartøjs bevægelser, tale og udtryk - hvilket desværre ikke altid lykkes helt efter planen...

Aliens og Predators er aldrig kommet særlig godt ud af det med hinanden, og de to racer ligger nu i regulær krig. Uheldigvis kommer det til at gå ud over en mindre amerikansk landsby, da repræsentanter fra begge racer ankommer fra rummet for at slagte løs på hinanden. Men der er selvfølgelig altid en lille gruppe naive fjolser, der nægter at give efter for overmagten.

STARSHIP TROOPERS 3: MARAUDER er et fyrværkeri af imponerende kampe mellem menneskene og insekterne! Col. Johnny Rico (Casper Van Dien) er tilbage for at lede sit team på en hemmelig mission for at redde en lille gruppe troopers, der er strandet på den fjerntliggende planet OM-1. I kanmpem mod insekterne - både nye og gamle - kan den splinternye, avancerede våbenteknologi "Marauder" være deres eneste håb over for en forræder, der er på spil inden for selve føderationen. Mens Captain Lola Beck (Jolene Blalock) og resten af mandskabet kæmper for at overleve under barske betingelser, går det lidt efter lidt op for dem, at der er noget rivende galt på OM-!. Denne gang har insekterne et hemmeligt våben, der har potentiale til at udrydde menneskeheden! Følg delingen Mobile Infantry på deres intergalaktiske, actionspækkede eventyr!