Det er sommer, og Hodaka skal starte på en videregående uddannelse. Derfor flytter han fra landet og ind til Tokyo. Mødet med metropolen bliver en grænseoverskridende oplevelse. På alle måder. Vejret er trist, og det regner uafbrudt. Men så møder han Hina på et gadehjørne. Hun er en livlig, skarp og viljestærk pige, som besidder mærkværdige og fabelagtige kræfter: Hun kan stoppe regnen, gøre himlen blå og få solen til at skinne!

Lægen Walter Fane bliver gift med den smukke Kitty, der kommer fra en prominent familie. Walters arbejde fører dem til Shanghai, hvor Kitty indleder et forhold til den britiske vicekonsul Charles. Da Walter opdager Kittys affære, så melder han sig frivilligt til at arbejde i en kinesisk landsby ramt af kolera. Det daglige arbejde i landsbyen sætter parrets forhold i perspektiv og giver deres liv ny mening.

Den selvstændige, enlige mor Donna driver et lille hotel på en græsk ø sammen med sin datter Sophie. Men nu skal Sophie giftes, og der er ingen til at føre hende op af kirkegulvet. Derfor inviterer hun tre mænd fra Donnas fortid til brylluppet, for måske en af dem er hendes far?

Det tossede hus er en af filmhistoriens klassikere og er lige så hylende morsom i dag som for 50 år siden. Filmen introducerede Grouchos mest berømte figur, kaptajn Spaulding, hvis sang blev tema i hans "You Bet Your Life" tv-program. Højdepunkterne inkluderer Grouchos African lecture ("En morgen skød jeg en elefant i min pyjamas. Hvordan han fik den på, aner jeg ikke") og kortspillet, som Harpo og Chico spiller med den velhavende selskabskvinde Mrs. Rittenhouse (Margaret Dumont). Filmmanuskript af Morrie Ryskind.

Den 16-årige Poppy bor i Los Angeles og er en forkælet møgunge af værste skuffe. For at sætte lidt skik på pigen sender hendes far hende på en engelsk kostskole, der prioriterer disciplin højt. Her må Poppy se i øjnene, at det kan være nødvendigt at indordne sig og ikke altid tænke udelukkende på sig selv. Men derfor kan man jo godt lave lidt fis og ballade en gang imellem.

Sam (Hilary Duff) skrubber gulve på en café og må finde isg i sin onde stedmor og stedsøstre, mens hun drømmer om at blive optaget på Princeton. Men måske har hun allerede fundet prinsen på den hvide hest: hendes anonyme e-mail-ven (Chad Michael Murray), der planlægger at mødes med hende til et Halloween-bal. Kan eventyr blive til virkelighed?

Romantik og sang i det vilde vesten. En cowboy bliver forelsker i en ung kvinde, og hun i ham, men de må meget igennem før de kan være sammen.

I Florida er teenagerne Claire og Hailey bedste veninder og temmelig utilfredse med Claires mors planer om at flytte familien til Australien. Men inden det kommer så vidt strander teenage-havfruen Aquamarine i Haileys pool. Hun skal giftes væk mod sin vilje med mindre hun kan bevise eksistensen af ægte kærlighed, og de to veninder beslutter straks at hjælpe havvæsnet i nød.

Brooklyn teenageren Izzy Daniels træner til at blive boksemester, fordi det drømmer hans far om. Men inspireret af øvelserne i Double Dutch sjipning, beslutter han sig for at hjælpe naboen Mary, da hun mangler et fjerde medlem på sjippeholdet. Denne sport kræver mere talent og teamwork end Izzy havde forventet, men han lærer hurtigt at det er vigtigt at følge sit hjerte.

Kongen over komedier, Steve Martin, leverer en pragtpræstation som engageret brandmandschef, der lider af en lille - det vil sige temmelig stor - skavank: hans kæmpestore NÆSE! Selv kan han ikke se det morsomme i situationen, men det kan andre til gengæld. C.D. Bales (Martin) kæmper mod konstante næsevittigheder, en flok håbløse brandmænd og sin hemmelige forelskelse i astronomi-studerende Roxanne Kowalski (Daryl Hannah). Uheldigvis er hun forelsket i brandmanden Chris (Rick Rossovich), som er en flot fyr, men ikke videre snakkesalig - og da C.D. går med til at hjælpe Chris med at gøre kur til Roxanne, ender det med en lang række hændelser af komiske og romantiske uheld.

Vær klar til at rocke løs med årets største musikbegivenhed – nu i en Extended Edition udgave med aldrig før viste scener og sange! Tag med Mitchie (Demi Lovato), Shane, Nate og Jason (Jonas Brothers), og nogle helt nye lejrdeltagere over på den anden side af søen, og oplev dobbelt så meget musik, dobbelt så seje dansetrin og dobbelt så meget sjov i Camp Rock 2: The Final Jam. Mitchie har virkelig længtes efter at komme tilbage til Camp Rock og bruge sommeren på at lave ny musik med sine venner og superstjernen Shane Gray. Men de får hård konkurrence når den nye lejr Camp Star åbner på den anden side af søen med de nye talenter Luke (Matthew ”Mdot” Finley) og Dana (Chloe Bridges). I en spændende konkurrence mellem de to lejre, hvor Camp Rocks fremtid står på spil, vil Camp Stars fl otte produktioner og overdrevne krumspring så vinde, eller kan Camp Rock bevise at musik, samarbejde og følelser er det som virkelig tæller?

Så langt tilbage de kan huske, har Yasmin, Jade, Sasha og Cloe været "BVFA" - Bedste Venner For Altid. De har været uadskillelige og altid støttet op om hinandens personlighed og fantastiske tøjstil! Men da BRATZ starter på Carry Nation High School møder pigerne en helt ny verden. Deres evne til at være sig selv og deres fantastiske sans for mode gør, at de snart bliver dem, alle taler om i klassen, og det irriterer især en af klassekammeraterne. Nemlig rektors datter Meredith. Hun gør alt hvad hun kan for at skille dem ad, men pigerne står sammen og lærer hvad ægte venskab betyder.

De bruger formuer på designershopping. De har faste pladser hos skønhedssalonen og på første række til alle de fashionable modeshows. Og så har de den perfekte kur mod knuste hjerter: Hævn! Velkommen til det Manhattan, du drømmer om at være en del af! Fyldt med glitz, gossip og girlfriends, som aldrig svigter.

Følg med DADDY DAY CARE på lejrskole! Charlie og Phil er tilbage, og denne gang udfolder de deres børnepasnings evner udendørs - de arrangerer sportskampe og workshops og lærer børnene en masse om naturen - især den menneskelige natur. Lejrskolen "Camp Driftwood" har børn i alle mulige aldre og størrelser med forskellige temperamenter, men de har ikke nogen, der kan klare sig mod bøllerne fra nabolejren "Camp Canola". Derfor får Charlie fat i sit hemmelige våben - manden, som Charlie aldrig troede, han ville spørge om hjælp... Nu er der indkaldt forstærkninger, og Daddy Day Camp gør sig klar til at skrive historie!