Mordors mørke har spredt sig ud i de fleste af Gondors afkroge, og det sidste store slag om Midgård nærmer sig. Gandalf drager mod Minas Tirith for endnu en gang at stå side om side med menneskene i den forestående krig. Aragorn må se sin sande identitet som tronarving i øjnene og drage ud på en farefuld færd med de trofaste følgesvende Gimli og Legolas for at konfrontere De Dødes Hær, der for mange år siden svor kongen troskab. I mellemtiden kæmper trioen bestående af Frodo, Sam og Gollum stadig med at nå frem til Mordor i tide, så de kan tilintetgøre Ringen en gang for alle. Men Ringen har sin egen vilje og vil gøre alt for at nå tilbage til sin herre, Sauron.

Slaven Spartacus trænes som gladiator, men det umenneskelige liv i træningslejren får ham og hans fæller til at gøre oprør. Og oprøret breder sig, så selveste det romerske kejserdømme begynder at mærke det.

Peachy og Daniel gør tjeneste som engelske officerer i Indien, der er en del af det britiske imperium. De to soldater har gang i en række mere eller mindre lyssky foretagender for at forsøde livet med ekstra penge. Helt galt går det på en ekspedition til Afghanistan, hvor Daniel bilder de lokale ind, at han er en reinkarnation af Alexander den store.

Den trojanske prins Paris bortfører den skønne Helena, dronningen af Sparta. Det fører til blodig krig. Anført af den mægtige kriger Achilleus samles de græske stammer for at angribe Troja – en befæstet by, som ingen hær endnu har været i stand til at indtage.

Willow er landmand men vil hellere være troldmand. Madmartigan er en fantastisk sværdkæmper men også en smule svær at styre. Sammen begynder de to en farefuld færd gennem det krigshærgede land fuld af magi og monstre for at redde verden fra den onde troldkvinde Bavmorda klør.

Da nyheden om prinsesse Diana's død den 1. september 1997 rammer et chokeret britisk folk, trækker dronning Elizabeth sig tilbage til slottet Balmoral med familien. Hun opfatter Diana's død som et privat anliggende og forstår ikke folkets reaktion på tragedien. Men det gør den populære, nyvalgte premierminister Tony Blair, og han beslutter at forsøge at få dronningen i samklang med sit folk igen.

I tre forskellige tidsaldre er tre forskellige mænd knuste over udsigten til at deres elskedes snarlige død. I et desperat forsøg på at redde kvinderne forsøger de tre mænd på hver deres måde at finde frem til livets træ, som efter signende skulle være kilden til udødelighed.

Jedi-ridderne Qui-Gon Jinn og hans lærling, Obi-Wan Kenobi, må beskytte planeten Naboo's dronning, da Handelsføderation invaderer. Sammen evakuerer de planeten og nødlander på Tatooine, hvor slavedrengen Anakin Skywalker, der besidder en særlig forbindelse med kraften, må risikere sit liv i det farlige podrace for at vinde sin frihed og hjælpe jedi-ridderne afsted for at besejre handelsføderation og dens skjulte leder.