Midnight Cowboy blev belønnet med Oscars for bedste film, bedste instruktør og bedste manuskript, og kan desuden prale af, at Dustin Hoffman, Jon Voigt og Sylvia Miles alle blev Oscar-nomineret for deres præstationer. Dustin Hoffman er uforglemmelig som "Ratso" Rizzo, en snyltende, snusket, ubetydelig bondefanger med store drømme. Jon Voigt er fantastisk som Joe Buck, den smukke, naivt charmerende "cowboy" fra Texas, som er overbevist om, at han kan frelse New Yorks mange kærlighedshungrende kvinder. Disse to personer finder sammen i denne stærke og følelsesladede film om menneskeskæbner i storbyens jungle.

Den berømte instruktør George Stevens' legendariske tolkning af en af de mest kendte westernmyter opnåede seks Oscar'-nomineringer og blev udråbt til en klassiker i amerikansk filmhistorie. Alan Ladd spiller rollen som Shane - en vagabond og tidligere gangster, der kommer en nybyggerfamllie til undsætning, da de bliver terroriseret af en rig kvægavler og dennes lejesvend (Jack Palance). I den sidste, afgørende kamp tvinges Shane til at tage sin egen livsstil op til revision. En film fuld af mystik og stemning -og fabelagtige skuespiller præstationer.

Ville du kunne dræbe din bedste ven? 42 tilfældige unge stilles over for dette spørgsmål, da regeringen vedtager en ny radikal lov for at dæmme op for et truende ungdomsoprør. Loven går ud på, at de unge mennesker sendt ud på en øde ø, hvor de bliver udstyret med våben. Og her gælder det om at dræbe eller blive dræbt, idet kun én får lov til at forlade øen i live.

Daniel er flyttet til Californien med sin mor og mobbes af nogle bøller i det nye kvarter. En gammel japaner, mr. Miyagi, kommer ham til hjælp og påtager sig at give ham undervisning i karate, ikke kun som en kampsport, men som en åndelig tilstand.

VALKYRIE er historien om 20. juli attentatet på Hitler, som er et af de modigste, men mindst kendte episoder i anden verdenskrig. Efter at være blevet hårdt såret i kamp, vender Oberst Claus von Stauffenberg hjem fra Afrika, og slutter sig til den tyske modstandsbevægelse, hvor han hjælper med at udtænke Operation Valkyrie. Valkyrie er en kompleks plan, der skal give en skyggeregering mulighed for at overtage efter Hitlers død. Men skæbne og omstændigheder gør at Stauffenberg, fra at være en blandt mange, nu må tage en central dobbeltrolle i selve kuppet. Ikke alene skal han lede kuppet og sikre kontrol over landets regering… Han skal også dræbe Hitler.