Basketball-træner Jimmy Dolan leder desperat efter en stjerne til sit amerikanske collegehold. Hans søgen bringer ham til Afrika, hvor han finder den perfekte spiller - en ung mand ved navn Saleh. Han rager hele 2 m og 40 cm i vejret og kan dunke uden at strække sig. Desuden tilhører han Winabi-stammen og bor i en by, som ligger langt fra alting. Saleh er kongesøn og skal arve tronen efter sin far. Det bliver lidt af et job for Jimmy, at overtale Saleh til at rejse med til USA.

De fire venner er lige gået ud af college, og nu skal den store drengerøvsdrøm opfyldes. En actionpakket ekstremsport-ferie under mottoet "alt er tilladt – alt skal prøves"! Første stop er surferparadiset Baja ved den Californiske Golf. Men efter en vild dag på bølgerne får Corey et sørgeligt telefonopkald. Hans bedstefar er død. Bedstefar, der altid har støttet ham i hans interesse for ekstremsporten og nu har efterladt ham en arv af ukendt værdi. Måske venter der en formue..? Kursen bliver sat nordover, men de benytter enhver lejlighed til at afvige fra kursen og opsøge eventyret. Fra svimlende bjergsider til San Franciscos stejle gader tester de deres evner og naturlovenes yderste grænser. Det bliver deres livs vildeste oplevelse.