Den spanske jesuitpræst Gabriel rejser ud i den sydamerikanske urskov for at omvende de indfødte. Her møder han også slavehandleren Rodrigo Mendoza, der slutter sig til Gabriels mission. Da Spanien sælger området til Portugal, er Mendoza og Gabriel pludseligt fanget i et farligt ingenmandsland

Joan Wilder er en følsom forfatter, der skriver de mest romantiske eventyr. Eventyreren Jack Colton er en mere kontant type. Det umage par ramler sammen i Colombias jungle, og snart går det over stok og sten i den hektiske jagt på en kæmpesmaragd.

Under et byggeprojekt i udkanten af den brasilianske regnskov forsvinder entreprenøren Markhams 7-årige søn, Tommy. Ti år senere genfinder faderen ham. Det viser sig, at Tommy er blevet opfostret af en indianerstamme kaldet 'det usynlige folk'. Og til faderens overraskelse ønsker Tommy ikke at vende tilbage til civilisationen.

Knapt har Tarzan og Jane fundet sig til rette i junglen, før den grumme elfenbensjæger Martin Arlington træder ind på scenen. Med ham er Janes tidligere forlovede, Harry Holt, og de to vil gøre alt for at finde elefanternes kirkegård og lænse stedet for elfenben. Det må Tarzan selvfølgelig forsøge at sætte en stopper for, men den grådige Arlington skyer ingen midler for at nå målet.

Emily Darrow er forsvundet I Venezuela efter en busulykke under sit arbejde for røde kors. Hendes mand Joe arbejder som læge på en skadestue i Chicago. Han lovede at besøge sin kones patienter på kræftafdelingen, his der skulle ske hende noget. Børnene kender tilsyneladende Joe og hævder at have set Emily i deres oplevelser af døden. Joe begynder at tro, at Emily forsøger at kontakte ham fra det hinsides, mens hans kolleger er bekymrede for om Joe er i stand til at klare sorgen over tabet af Emily,

The Rock spiller håndlangeren Beck. Han er manden, der bliver sendt ud som sidste mulighed, når der skal inddrives gæld, eller når uregerlige personer skal ind til en “lille snak med chefen”. I virkeligheden drømmer han om at åbne en lille hyggelig restaurant, men Chefen kræver, at han lige ordner een sidste opgave, før han får lov til at sige op. Han skal såmænd bare hente chefens søn Travis, der render rundt og leger skattejæger i Brasilien. Det lyder jo meget nemt, men det er det selvfølgelig ikke helt alligevel. Det viser sig nemlig, at sønnen rent faktisk er på sporet af et rigtigt fund. Nu er fidusen bare, at den skruppelløse guldbaron Hatcher (Christopher Walken) mener, at han ejer hele junglen og alt, hvad der er i den. Der er også nogle oprørere, der render rundt i junglen og venter på at kunne smide Hatcher på porten. De vil også rigtig gerne have fingrene i skatten, så de kan finansiere deres oprør. Beck havner midt i denne konflikt, og det går ikke stille for sig.

En antropolog fra Harvard sendes til Haiti for at finde et mystisk pulver, der siges at kunne vække døde til live igen. I hans søgen efter mirakelmidlet forvilder den kyniske videnskabsmand sig ind i den sjældent sete underverden med zombier, blodige ritualer og ældgamle forbandelser.

Året er 2022. Den ultimative løsning på volden i fængslerne er fundet: Absolom - fængslet uden flugtmuligheder, uden håb og uden nåde. Her er det ikke den stærkeste, som overlever, men den mest hensynsløse. I dette helvede lander kaptajn John Robbins-dømt for koldblodigt mord på sin overordnede. Han har tænkt sig at overleve øen, ingen overlever-og flygte fra fængslet, ingen flygter fra.

Mange år er gået siden den mand, der engang var kendt som Tarzan, forlod Afrikas jungle for at leve et liv i civilisationen som John Clayton med sin elskede kone Jane.

Blod orkidén er en sjælden blomst, der kan sikre evigt liv og rigdom til den medicinalvirksomhed, der finder den. En forskergruppe under ledelse af en hårdtslående lejesoldat bliver sendt dybt ind i Borneos jungle for at finde den sagnomspundne orkide. Ekspeditionen må kæmpe sig vej gennem brusende floder og slås mod giftige insekter, bidske krokodiller og blodtørstige hovedjægere – og så ved de endda ikke, at de bliver forfulgt af en endnu større fare – en flok giftige anakondaer, som er livsfarlige, 15 meter lange kødædende slanger, som vil gøre alt for at beskytte deres territorium, hvor blod orkidén vokser.

I det indre Amazonas hærger en gigantisk anaconda-slange. Uvidende om den skæbne der venter dem, bevæger et dokumentarfilmhold sig ned af floden i deres søgen efter en indianerstamme i junglen. På flodprammen opstår der store problemer, da slangejægeren Paul Serone (Jon Voight) kommer ombord. Et helt liv i Amazonas jungle har lært ham at overleve - og gjort ham besat af den dødsensfarlige dræberslange, der hersker på toppen af fødekæden.

En ung kvinde søger svar på sin vens mystiske forsvinden. Efterforskningen fører hende til en by, der er kendt for sine Bigfoot-observationer. Snart bliver også hun et jaget bytte og tvinges på flugt fra en ondskab, som er stærkere end noget, hun nogensinde kunne forestille sig.