Den unge skuespillerspire, Eve Harrington (Anne Baxter), charmerer sig ind på livet af sit idol, den aldrende Broadway-stjerne Margo Channing (Bette Davis, der baserede sin rolle på filmdivaen Talullah Bankhead), hvis nærmeste omgangskreds tæller playwright Lloyd Richards (Hugh Marlowe), hans kone Karen (Celeste Holm) og regissøren Bill Sampson (Gary Merrill), som Margo er forelsket i. Eve bliver snart Margos uundværlige hjælper og følgesvend, men bag den søde, elskelige facade gemmer sig en glubsk og usund appetit på egen berømmelse. Filmens fortællerstemme tilhører teaterkritikeren Addison DeWitt (den uovertrufne George Sanders, der vandt en Oscar for sin rolle), hvis iagttagelser af alle involverede parter konstant er lige på kornet.

Walt Kowalski er en pensioneret Ford-arbejder, der bruger sin tid på at reparere sit hus og på sit kæreste eje, en Gran Torino fra 1972. Walt er racist og bestemt ikke begejstret for asiaterne i nabolaget, som han holder sig langt væk fra. Men da Walt forhindrer, at nabodrengen stjæler bilen, bliver han tvunget til nærkontakt. Thaos mor insisterer nemlig på, at drengen skal arbejde hos Walt for at råde bod på sin gerning.

Skuespillerinden Chris MacNeil bor i Georgetown, Washington, D.C., med sin datter, 12-årige Regan. Chris bemærker efterhånden, at Regan opfører sig mere og mere mærkeligt, og hendes bizarre påfund fører til, at Chris søger læge. Trods mange fysiske undersøgelser lykkedes det ikke lægerne at finde ud af hvad der er galt, og hun henvises derfor til en psykolog. I mellemtiden bliver datterens tilstand mere og mere ekstrem, og huset danner rammen om adskillige uhyggelige og mærkelige fænomener. En af lægerne opfordrer Chris til at opsøge en katolsk præst, der har erfaring med eksorcisme. Chris konsulterer derfor Damien Karras, der både er præst og psykolog. Han går efter megen overtalelse med til at se på Regan, og efter at have været vidne til flere overnaturlige hændelser bliver han overbevist om, at hun er besat. Han får efterfølgende hjælp af den aldrende katolske præst og arkæolog Merrin, der har erfaring med eksorcisme fra sin tid i Afrika.

Peachy og Daniel gør tjeneste som engelske officerer i Indien, der er en del af det britiske imperium. De to soldater har gang i en række mere eller mindre lyssky foretagender for at forsøde livet med ekstra penge. Helt galt går det på en ekspedition til Afghanistan, hvor Daniel bilder de lokale ind, at han er en reinkarnation af Alexander den store.

Advokat Fredrik Egerman er en skørtejæger af rang, men lever i et platonisk ægteskab med ungmøen, Anne. Da hans gamle elskerinde, skuespillerinden Désirée, dukker op i et gæstespil i den lille by, begynder skinsygen at ulme. Nye elskere dukker op på scenen, hustruer og piger kurtiseres til højre og venstre, og Fredrik bliver bragt i forlegenhed og udfordres til en duel!

Familien Fowler lever et ganske normalt liv i en lille by i staten Maine. Matt (Tom Wilkinson) er byens læge og ynder at fiske, hans hustru Ruth (Sissy Spacek) er skolens musiklærer, og deres søn Frank (Nick Stahl) er hjemme i sommerferien efter sit første år på college. Frank er forelsket i den noget ældre Natalie (Marisa Tomei), der ikke helt er blevet skilt fra sin ex-mand Richard, som er sygeligt jaloux over at se sin kone rende rundt med en anden mand. Snart rammer en grusom tragedie, der fuldstændig splitter den lille Fowler-kernehusholdning.

Fire år efter sin uhyggelige besættelse lever Regan MacNeil et forholdsvist almindeligt liv med jævnlige besøg hos en psykolog. Imens diskuterer kirken om den ny afdøde Fader Merrin var en ægte djævleuddriver eller bare sindssyg. Hans protege Fader Lamont bliver sat til at undersøge sagen, og Regan er et naturligt sted at starte.