Mima er træt af sin status som sukkersødt popidol. Hun stopper sangkarrieren og starter som skuespiller i en barsk kriminalserie. Hendes uskyldige image krakelerer mere og mere ekstremt (bl.a. via nøgenbilleder i bladene og gruppevoldtægt i tv-serien!), og hendes liv forvandles til et paranoiahelvede, hvor hun konstant befinder sig i grænselandet mellem fantasi og virkelighed. Efterhånden hjemsøges hun både af sit eget hadefulde popidol alter ego og en sindsforvirret fan, samtidig med at flere personer i hendes omgangskreds brutalt myrdes. Historien er så raffineret konstrueret, at man tror, det er løgn, men hold øjne og ører åbne - ellers...

Vagabonden er en hjemløs og glad hund, der er helt vant til at strejfe omkring. Lady er en lille, sød og forkælet cocker spaniel med stil. Trods deres uligheder, opstår der en romance, da de to pludselig mødes langt væk fra Ladys trygge villakvarter. Men vejen til deres evige lykke er lang. Undervejs støder de på nogle mistænksomme nabohunde, hundefangere og to skinhellige siameserkatte.

Racerbilen Lynet McQueen er fuld af selvtillid. Han er nemlig på vej til det store Stempel Cup Mesterskab i Californien - og det har han tænkt sig at vinde! Men uheldet er ude allerede på vejen til Californien. Lynet kører nemlig af sporet og ender i en lille søvnig by, hvor han blandt andet møder den lækre porsche Sally, en mystisk årgang 1951 Hudson Hornet og en rusten, men pålidelig kranbil.