Et kvindelig findes i en grøft i Gyunggi-provinsen i 1986. Hun er det første offer i en serie bestialske kvindemord. Det lokale politi arresterer en ung mand, som de lokker til at tilstå. Men detektiven Tae-yoon fra Seoul vil efterforske sagen ordentligt. Instruktøren af Parasite leger også her med genrer og sociale skel. Baseret på en sand historie.

Carol Ledoux (Catherine Deneuve) er en bly og seksuelt hæmmet ung kvinde med vilde fantasier. Hun arbejder i en skønhedssalon og bor sammen med sin søster. En dag rejser søsteren på ferie, og trygheden forsvinder ud af Carols liv. Hendes fantasier bliver til psykoser, og snart er hele hendes verden hallucinationer om voldtægt og mord. Roman Polanski var allerede et stort navn, da han lavede Repulsion, men det forhindrede ikke en voldsom censurdebat verden over. I dag betragtes Polanski som en af de rigtig store instruktører, og Repulsion er gået over i historien som en af de mest skræmmende film nogensinde.

Den unge Georgiana gifter sig med greven af Devonshire og bliver hurtigt en populær skikkelse i 1800-tallets celebre selskabsliv. Samtidig gør hun sig gældende som politisk aktivist. På hjemmefronten domineres hendes liv af en kontrolerende mand, der ikke gør noget for at skjule sin utroskab. Da hun indleder et forhold til adelsmanden Charles, erfarer hun, at der er stor forskel på mænd og kvinders rettigheder.

Newyorkeren Paul Kersey's kone bliver myrdet og hans datter voldtaget af en gruppe overfaldsmænd. Chokeret beslutter Paul sig for at tage loven i egen hånd. På sin vej igennem byens kriminalitetsbelastede gader skyder han enhver, der angriber ham. Kriminalitetsraten falder drastisk som følge af Paul's selvtægtsgerninger, og snart er han nærmest en folkehelt.

På sit dødsleje giver Dronning Elizabeth den Første et fornemt slot til en ung adelsmand, Orlando, og beder ham samtidig om aldrig at blive gammel og visne hen. Dette løfter holder den unge mand, endda gennem flere århundreder, båret oppe af sin kærlighed til kunsten og poesien.

London, 1960. Laura Quinn arbejder for verdens førende diamantfirma, men føler ikke, hun bliver værdsat. Firmaets aldrende portner Hobbs har det samme problem - men Hobbs har også en plan. Han vil lænse firmaet for en formue i diamanter. Men først må han overtale Laura til at give ham en hjælpende hånd.

I en famile med flere generationer af betjente fra the New York City Police Department opdager faderen, sønnerne og svogerne pludselig, at de står på forskellige sider i en beskidt sag om korruption indenfor politiets egne rækker.

Gymnasielæreren Jessica Martin bliver en dag kidnappet fra sit hjem af fem mænd. Hun føres til et ukendt sted, og aner ikke, hvorfor hun er blevet deres offer. Det lykkes hende at få en ødelagt mobiltelefon til at virke nok til, at den kan ringe til et enkelt nummer: En helt fremmed, den unge Ryan, svarer i den anden ende. Men hvorfor skal han tro på en ukendt panikslagen kvinde? Nu er Ryan pludselig det eneste håb for Jessica, og da han tager kampen op med hendes kidnappere, venter der ham et væld af uhyggelige hændelser!

15-årige Trife er opvokset i et af Londons hårde kvarterer. Hverdagen er fyldt med misbrug, vold og kriminalitet, men Trife er træt af den usikre tilværelse og forsøger at finde en vej ud af det. Da en af hans skolekammerater begår selvmord, synes det for alvor at være tid til at tage livsstilen op til revision for alle i miljøet, men når stoffer, sex og våben er lige så tilgængelige som et glas vand, er det ikke så let at trække læsset og gå forrest i kampen for en sundere – og ikke mindst lovlig – livsførelse. For Trife er livet på gaden det eneste, han kender, og det kan være farligt at vende vennerne ryggen.

I 1983 infiltrerer veteran detektiven, Bud Carter (Willem Dafoe), den mest kriminelle organisation i syden. Efter at have fanget organisationens løjtnant og lejemorder, Jesse Weiland (Matt Dillon), overtaler han ham til at blive informer. Jesse bliver sat ud for at nedlægge hele organisationen, samt dens bagmand, Lutin (Tom Berenger). Baseret på en sand historie.