I en tyrkisk by bor fem forældreløse søstre sammen med to ældre slægtninge. På vej hjem fra skole pjatter pigerne med nogle drenge. Uskyldig sjov, men andre synes, det er upassende. Rygtet spredes i den lille by. Søstrenes frihed bliver indskrænket, og deres hjem forvandles til et fængsel. Men oprøret ulmer, for de fem frihedselskende søstre vil ikke lade sig styre af gamle, konservative normer.
På etårsdagen for sin brors død ryger Jack tilbage i en tåge af sorg. Hans gode veninde Iris sender ham derfor ud til sin fars hytte langt ude på landet. Her er idyl og ro. Men Iris’ søster Hannah er også i hytten, i færd med at hele sårene efter et forlist forhold. Efter Jack og Hannahs forsøg på at drukne sorgerne i tequila ender de i seng sammen. Da Iris dukker uanmeldt op næste dag for at blotte sine følelser for Jack, bliver det startskuddet på nogle afslørende dage, hvor hemmeligheder bliver gravet frem langt væk fra al civilisation.
Samfundet er kollapset og søstrene Nell og Eva lades alene tilbage i et afsidesliggende hus i skoven. De to må nu tilpasse sig de nye livsvilkår og kæmpe mod overgreb, sult og sygdom.
Efter et grusomt overfald begynder den 19-årige Brad på college fast besluttet på at gøre sit liv normalt igen. Hans bror, Brett, har allerede fundet sig til rette på campus og blevet et del af dets broderskab. Det lokker Brad med beskyttelse, popularitet og livslange venskaber, og Brad er desperat efter at passe ind, men mens han sætter sig for at indlemme sig i broderskabet, tøver hans bror, hvilket truer med at splitte dem. Som ansøgningsritualet skrider frem til helvedesugen - et ritual, der skal gøre de uprøvede drenge til mænd - øges indsatsen voldsomt med en serie ydmygende torturbegivenheder. Hvad der sker i "broderskabets" navn, sætter på brutal vis deres forhold på prøve .
Ruben og Robbie er tvillinger. Helt fra små har de konkurreret imod hinanden. Det, den ene kan, kan den anden gøre bedre. Efterhånden som de bliver ældre, ændrer deres kamp karakter og bliver mere ondskabsfuld og ender i psykiske styrkeprøver, hvor de forsøger at få overtaget og gøre den anden til grin. Som voksne har de udviklet sig til vidt forskellige personligheder. Ruben er naturmenneske. Han elsker livet på landet. Robbie er storbymenneske, fascineret af penge og magt. Da deres adoptivmor dør, starter et indædt slagsmål om arven: farmen, der har været i familiens eje gennem mange generationer. Ruben vil drive gården videre. Robbie har kontakt med en gruppe investorer, der vil udstykke jorden. Ruben og Robbie har hidtil konkurreret mod hinanden. Nu vil de udslette hinanden.