Fire midaldrende verdensmænd, piloten Marcello (Marcello Mastroianni), kokken Ugo (Ugo Tognazzi), tv-værten Michel (Michel Piccoli) og dommeren Philippe (Philippe Noiret) er fire succesfulde mænd med smag for livets glæder. Men de er blevet trætte af livet og sætter derfor hinanden stævne i dommerens villa med missionen: at æde sig selv ihjel. Det hele bliver et inferno af mad, kvinder og en velvoksen, lystig skolelærerinde.
Miles Monroe bliver mod sin vilje bliver nedfrosset og tøet op efter 200 år. Han vågner op til en dystopisk verden, hvor en undergrunds-bevægelse kæmper mod den undertrykkende regering. Miles er det eneste identitetsløse menneske, så han hjælper rebellerne, forklædt som en robot.
I denne lidt skøre, men sympatiske spændingskomedie af Arthur Hiller er den unge forlagsredaktør George Caldwell (Gene Wilder) på vej i toget fra Los Angeles til Chicago, da han overværer, at en myrdet person bliver smidt ud af toget. Da ingen tilsyneladende tror på ham, sætter han sin egen undersøgelse i gang, men det eneste, han opnår herved, er at sætte morderen på sporet af sig. Undervejs lærer han den smukke Jill Clayburgh at kende.
Da Scott bliver dumpet af sin kæreste, slår han også op med sin tyske penneven, som han hele tiden har troet var en mand fordi navnet var Mieke, men da han åbner en billedfil viser det sig at være en dejlig blondine... Så da Scott alligevel har sommerferie fra universitetet, beslutter han at tage til Europa for at give kærligheden en chance med Mieke. Hans bedste ven Cooper tager med. Da de vil afsted med det samme kan de kun komme til England, men Europa er jo ikke så stort, og Tyskland ligger lige henne om hjørnet!!! Deres venner tvillingerne Jenny og Jamie er i Paris, og indvilliger i at hjælpe Scott og Cooper... Hylende morsom komedie om amerikanernes opfattelse af Europa og dens befolkning.
Aldrig har én mand fået så meget ud af så lidt! Mindst to meter høj, grim som et ondt år og indehaver af et, efter eget udsagn, næsten usandsynligt lille lem. Men hvad man ikke har i bukserne, må man ha' i munden! Gør dig klar til at opleve radiosensationen over dem alle. Manden der er kommet op at skændes med alt, hvad der kan krybe og gå af Hollywoodstjerner for åben mikrofon - uden sidestykke den største, groveste, mest sjofle og ikke mindst sjoveste radiovært af dem alle, Howard Stern himself!
Denne hyldende morsomme komedie om teenagere i 50'erne følger seks highschool elever som desperat leder efter seksuel tilfredsstillelse i en stripper-bar, Porkys. da de bliver rippet for alt, og derefter smidt ud af ejeren, planlægger de seks en hævnaktion du sent vil glemme.
Justine er en pæn pige der arbejder som kassedame i lille flække i USA. Hun keder sig bravt indtil hun på arbejde møder den mystiske teenager Thomas, og de to indleder en hed affære. Men Thomas er en drømmer uden realisme og han nægter at erkende af forholdet aldrig kan blive andet end en affære. Samtidig går rygterne i den lille by.
Baseret på Robert Crumbs berømte tegneseriefigur er dette en så politisk ukorrekt film som det overhovedet kan tænkes og vi er tilbage i 72! At referere noget sammenhængende fra den er meningsløst, for det er et frontalt angreb på alle autoriteter og normalmoral og det er gjort med stor humor og megen energi. Mange sjove optrin og særligt Fritz der ordner den sorte ko er godt lavet. En provokerende men intelligent lavet satire over sen 60´ernes amerikanske liv og kultur samt forholdet mellem sorte og hvide, autoriteter vs. autonomi osv. osv. Se den!
Denne noget gale kærlighedshistorie handler om to engle, der får til opgave at bevise kærlighedens magt ved at pare et umage jordisk par sammen, nemlig den søde og noget naive rengøringsassistent og den jernhårde rigmandsdatter. Resultatet bliver både romantisk og underholdende.
I sine syv år på Coolidge College har Van Wilder opbygget et legendarisk ry som skolens ukronede festkonge, og nu skal den pligtopfyldende Gwen Pearson skrive en artikel om ham til skolebladet. Men det vilde liv synes at lakke mod enden, da Van Wilders far, Vance, smækker pengekassen i. Syv år på college må være rigeligt! Så let lader "Van The Man" sig dog ikke kue. Sammen med sine venner lægger han skumle planer, så han kan fortsætte sit liv som evighedsstuderende festabe…
Charlie Logan er en succesrig, men problemramt tandlæge i og med, at de kvinder, han bliver kæreste med, altid forelsker sig i den næste mand, de møder. Eftersom han aldrig rigtig har været forelsket i de kvinder, han har været kæreste med, er han stort set uberørt, når de fordufter. Men da rygtet begynder at spredes, at det bringer held i kærlighed at være sammen med Charlie, vokser hans popularitet i den grad, at selv han, en ellers yderst erfaren damernes mand, har svært ved at holde til det. Og det gode held kunne ikke komme på et mere upassende tidspunkt, da Charlie just har mødt sin drømmepige, pingvinpasseren Cam fra den zoologiske have.
En sexterapeut med hypofyseproblemer oplever endelig puberteten i en alder af 30 år, da en operation slipper alle hans hormoner løs.