Første Verdenskrig skydes i gang i sommeren 1914, og millioner af unge mænd sendes i krig. Men juleaften sænkes paraderne, og tyske, franske og engelske soldater fejrer aftenen i fælles fredsommelighed. Men dagen efter er der igen krig, og det bliver en mærkværdig oplevelse for soldaterne at gå fra julestemning til krigsstemning.
Livet er benhårdt og uretfærdigt for de engelske krigsfanger i den japanske fangelejr under 2. verdenskrig. Kun major Celliers protesterer åbenlyst mod den dårlige behandling. Det synes den japanske kaptajn Yonoi bestemt ikke om, men han må alligevel beundre Celliers for hans ukuelige vilje.
Panserslaget ved Ardennerne skildrer den tyske krigsmaskines sidste desperate forsøg på at slå tilbage, da de Allierede var godt i gang med at styrke grebet om nazisterne fra alle sider.
I et par måneder i sommeren 1940 raser en luftkrig over England. Tyskerne har fire gange så mange fly, og briterne mangler piloter. Det er en ulige kamp. Briterne har desperat brug for et mirakel og får det fra en helt uventet kant. "Aldrig har så mange skyldt så få så meget", udbrød Churchill efter den britiske sejr over Tyskland i luftkrigen over England.
Under Stillehavskrigen i 1942 stod de amerikanske og japanske flådestyrker over for hinanden ved øen Midway, hvor et vigtigt slag snart skulle stå. Flådens fly blev for første gang brugt i udstrakt grad og fik en afgørende betydning for krigens videre udfald. Filmen, der i forkortet form ofte kaldes Midway, er i store træk historisk korrekt. Som lidt kulør på historien er dog tilsat en opdigtet kærlighedshistorie om en amerikansk pilot og en hawaiiansk pige.