En Hong-Kong strisser får den helt store fangst da han får en stor narko-baron bag tremmer, men da han bliver uretfærdigt anklaget for drabet på en medbetjent, må han rense sit navn, på flugt fra både forbryderne og politiet, samtidig med at han prøver at holde fast på kæresten.
Under efterforskningen af et mord opdager politimand John Book brodne kar i sin egen afdeling - og det synes de bestemt ikke om. Han flygter til en Amish-landsby, hvor folk går i fjollet tøj og lever på gammeldags maner. Men Books gamle kollegaer har ikke glemt ham, og en dag kommer de på uventet besøg
Brendan går i gymnasiet og passer sig selv, indtil hans ex-kæreste ringer en sen af aften og er helt ude af den. Næste dag bliver hun fundet myrdet, og Brandan sætter sig for at finde morderen, som han er overbevist om skal findes blandt skoles elever
En ung dreng bliver hos sin tante og onkel og bliver ven med sin jævnaldrende kusine. Men hans fætter begynder at vise stigende tegn på psykotisk adfærd.
11:14 følger en række forskellige personer, der på den ene eller den anden måde bliver påvirket af nogle begivenheder, der sker præcis kl. 11:14 på en tilfældig aften et sted i USA. Et røveri, et mord, nogle unge ude på ballade og en beregnende teenagetøs er blot nogle af brikkerne i dette puslespil af en film.
Fire unge mænd vender tilbage til Detroit da deres adoptivmor bliver et tilfældigt dødsoffer under et kioskrøveri. Selvom gutterne er meget forskellige, bliver de hurtigt enige om at finde morderen og stille ham til regnskab. Men efterhånden som de graver dybere i sagen, bliver det stadig mere sandsynligt, at mordet slet ikke var så tilfældigt endda.
Lars von Trier brød igennem i Cannes med denne kriminalfilm, der udspiller sig i et fremtidigt og forfaldent Europa. Politimanden Fisher håber at kunne finde gerningsmanden til en serie børnemord ved at sætte sig i forbryderens sted. Vejen går gennem hypnose og bringer Fisher på rejse gennem et samfund i opløsning.
Berlin-muren står for fald, og alle forbereder sig på en ny verdensorden. Men på Theodore Roosevelt Army Base udenfor Stuttgart oplever soldaten Ray Elwood, hvordan hans egen kolde krig er ved at blive hvidglødende. Elwood er en charmerende småsvindler; en værnepligtig, for hvem der er lykkes at omdanne sin militærtid til en blomstrende sortbørsforretning og da den nye oversergent, Lee, ankommer og har det erklærede mål at rydde op på basen, er Elwood overbevist om, at han sagtens kan klare den nytilkomne overordnede.
John Kruger er en U.S. Marshall, der skal beskytte et kvindeligt vidne mod hendes tidligere arbejdsgiver, som er involveret i ulovlig våbenhandel. Det viser sig hurtigt, at de ikke kan stole på andre end sig selv - og så brager det ellers løs med sofistikerede supervåben og kvikke bemærkninger.
To militærpiloter indleder en nådesløs kamp imod tiden og hinanden i et kapløb om at få kontrollen med to stjålne atomsprænghoveder. Da en B-3 Stealth bombemaskine styrter ned i Utahs ørken under en hemmelig testflyvning, er militæret hurtigt til at finde maskinen og sine to "broken arrows" atomsprænghoveder. Situationen eskalerer dog, da det viser sig, at den ene af piloterne er på den forkerte side og kun ude på at tjene penge på atomsprænghovederne.
Randolph Smiley havde alt. Som værten på børneprogrammet, Rainbow Randolph, havde han en luksuslejlighed på Manhattan, berømmelse, biler, både og han modtog bestikkelse fra forældre, der gerne ville have deres børn i fjernsynet. Og samtidig vil Rainbow Randolph, der hader Smoochy, gøre alt for at komme tilbage på skærmen igen.
Hercule Poirot vil skrive sine memoirer og tager til Acapulco for at få arbejdsro. Her møder han kaptajn Hastings, der gør den skæbnesvangre fejl at invitere Poirot med til et større middagsselskab; inden mesterdetektiven har set sig om, er det første dødsfald en realitet. Og da endnu en i kredsen af festdeltagere senere lider samme frygtelige skæbne og dør af en mystisk gift, må Poirot lade skrivemaskinen stå og tage affære. For spørgsmålet er, om morderen overhovedet er færdig med sine forehavender!