Casey er alene hjemme. Hun er ved at gøre klar til popcorn og en god gyser på video. Telefonen ringer - en fremmed mandestemme, han har fået forkert nummer. Kort efter ringer telefonen igen; den samme mand, nu vil han undskylde at han ringede "forkert" før. Telefonen ringer for tredje gang. Nu vil han bare snakke. De snakker om favoritgysere, popcorn og kærester - altsammen meget uskyldigt, lige indtil han siger: "Du fortalte mig aldrig dit navn". "Hvorfor vil du vide hvad jeg hedder", spørger Casey. "Jeg vil vide, hvem det er jeg kigger på".... Verdens mest uhyggelige gyserfilm er netop startet.

Den succesrige videnskabsmand Dr. Norman Spencer lever i et harmonisk ægteskab med sin smukke hustru Claire Spencer. Kort efter at de er flyttet ind i et gammelt hus, begynder den hjemmegående Claire at høre stemmer og se en spøgelsesagtig kvindeskikkelse. Samtidig begynder deres naboer at opføre sig meget mystisk, og Claire får på fornemmelsen, at gengangeren måske er naboens forsvundne kone. Den rationelle Norman afviser de overnaturlige fænomener og tror, at Claire er ved at blive sindssyg; måske fordi deres datter netop er flyttet hjemmefra. Claire indleder derfor i smug en undersøgelse af spøgelset for at finde ud, hvem det er, og hvad det vil. Fra dette udgangspunkt bevæger historien sig hastigt fremad og tager undervejs nogle overraskende drejninger. Intet viser sig helt at være, som vi umiddelbart troede....

Crystal Lake lejren genåbner efter lang tid. Stedet blev lukket i flere år på grund af en tragisk drukneulykke. Syv idealistiske lejrledere er klar til at føre denne sommers gæster gennem lejrbål, sange og spil. Men kort efter deres ankomst til lejren hjemsøges stedet af en lystmorder, der dræber den ene efter den anden på de mest bestialske måder. Drabene ser ud til at være relateret til drukne hændelsen, der skete for mange år siden.

Monster Trucks handler om en bil med et monster inde i. Normalt refererer udtrykket til en stor bil. Det man så har gjort her i filmen, er at tage det udtrykker bogstaveligt. Hvad nu, hvis der virkelig var et monster inde i en bil? Ja, det er sådan Hollywood laver film, nu om dage. Det er op til stakkels Lucas Till (den nye MacGyver) at sælge den historie. Han spiller fyren Tripp, der arbejder på at restaurere en gammel bil og opdager, at et mystisk, kæmpe væsen har gemt sig inde i den.

Heavy Metal-Freaken Eddie er skolens nørd. Hver dag bliver han ydmyget af skolens hårde klike og hans eneste trøst er heavy-metalstjernen Sammi Currs plader. men så dør sammi under en voldsom hotelbrand. Eddie er sønderknust. Som trøst forærer discjockeyen Nuke ham en gave han aldrig har turde drømme om. Det sidste album Sammi har udgivet. Eddie opdager at der findes skjulte meddelser på pladen når man spiller den baglæns. Sammi tager kontakt fra "den andne side" - og giver Eddie tips til hvordan han skal overvinde sin plageånder, og tilmed komme i kontakt med en af skolens attraktive piger. Men snart finder Eddie ud af at Sammi udnytter ham, hans nye musik står folk ihjel. Og gæt hvem der forlanger at få spillet sit album til den nært forstående halloween-fest hvor ALLE kommer...?

Denne TV-film er baseret på en novelle af Stephen King og instrueret af Tom McLoughlin, der lavede Jason Lives. Efter næsten 30 år vender skolelæreren Jim Norman (Tim Matheson) tilbage til sin fødeby. Samme sted trak en gruppe bøller hans bror med i døden. Nu hvor Jim er vendt tilbage, er det en kærkommen lejlighed for de afdøde teenagere til at vende tilbage fra de døde og sprede uhygge og rædsel!

Massehysteri bryder ud, da forældrene i en forstadsby pludselig får en ubændig trang til at dræbe deres børn. Nicolas Cage tonser skrigende rundt i eget hjem for at få kål på sit afkom, assisteret af sin ægtefælle, der spilles af Selma Blair.

Hvor langt vil du gå, for at få den du elsker..? Brett Bumpers vil gøre hvad som helst og da han kommer i besiddelse af en talisman og får tre ønsker, er den smukke Samantha pludselig håbløst forelsket i ham. Men alting har en pris og dette er ingen undtagelse.....