San Francisco, 1970. En seriemorder efterlader kryptiske spor på sine gerningssteder og sender forhånende breve til politiet, der dog ikke af den grund kommer tættere på at fange ham. En lille gruppe politifolk og en journalist forsøger stædigt at fange den nærmest usynlige morder, men må sande, at dennes magt strækker sig langt længere end de umiddelbart havde forstillet sig.

Jeffrey Wigand er netop blevet fyret fra sit job som forskningschef for et stort tobaksfirma, da tv-journalisten Lowell Bergman erfarer, at han ligger inde med sprængfarlig viden om tobaksindustriens stærkt anløbne forretningsstrategier. Wigand lader sig overtale til at afsløre sin viden. Men det er med store personlige omkostninger, for de magtfulde tobaksfirmaer skyr ingen midler for at lukke munden på ham.

Den europæiske playboy Nicky Ferrante sejler over Atlanten for at gifte sig med en rig amerikansk arving. Men på luksuslineren møder han den tidligere natklubsangerinde Terry McKay. Selv om de begge er forlovet til anden side, forelsker de sig. De aftaler at mødes igen et halvt år senere på toppen af Empire State Building for at se, om deres kærlighed stadig er stærk. Men Terry dukker ikke op ...

Den navnkundige Jim Morrison kommer til L.A., hvor han starter på UCLA. Inden længe finder han dog sammen med Ray, Robby og John og danner bandet 'The Doors', der hurtigt bliver kendt både vidt og bredt. Men berømmelsen kommer også stofferne og Jim bliver stadig mere optaget af døden, mens forpligtigelserne i bandet glider i baggrunden.

Da mestertyven Fantomas udfører en serie frække juvelkup i Paris får kommissær Juve hjælp fra en uventet side. Fantomas' dobbeltgænger, den karrierefikserede reporter Fandor, som gør fælles sag med politiet. Sammen begiver de sig ud i det sydende pariserliv for at fange skurken. Men Fantomas er ikke kun en juveltyv af høj rang, han er også verdens dygtigste forvandlingskunstner.

Da en tarverlig tv-direktør tilbyder Wayne og Garth en fed kontrakt om at få udsendt deres sene kalbel-tv show på hans netværk, kan de to venner næppe tro deres lykke ("No Way". WAY!). Men de opdager hurtigt, at vejen fra kælderen til de store penge er brolagt med farer, fristelser og vilde party-muligheder. Kan Wayne vinde rockgudinden Cassandras hjerte? Vil Garth få lov at duske sin drømmesild i doughnut shoppen?

Eisenhower er USA’s præsident. Rock’n’roll topper hitlisten. Og Wade “Cry-Baby” Walker er skolens slemme dreng. Johnny Depp spiller en uimodståelig og sej fyr, som er i stand til at græde en enkelt tåre, hvilket får alle pigerne til at gå i svime – især Alison Vernon-Williams, en rig og smuk “pæn pige”, som mod sin vilje bliver tiltrukket af den småkriminelle fyr og hans forbudte verden med rockabilly-musik, hurtige biler og endnu hurtige piger. Denne vildt sjove musikalske komedie om det hysterisk hurtige tempo i 1954 er instrueret af John Waters.

Gerrison Keillor er vært og tovholder på det underholdende og populære radiovarieté-show, A Prairie Home Companion, der er blevet transmitteret i tre årtier, live fra Minnesota. Keillor er en levende legende i amerikansk showbizz, og har selv fiktionaliseret og omskrevet radioshowet til et filmmanus, som i Robert Altmans iscenesættelse er blevet en varm og underfundig komedie/musical om livet backstage. Filmens parodiske fremstilling af showet tager sin begyndelse en dag, hvor det annonceres, at F. Scott Fitzgerald-Teatret i Minnesota, hvorfra programmet transmitteres, er blevet opkøbt af en ejendomsspekulant fra Texas (Tommy Lee Jones), og skal lukkes til fordel for en parkeringsplads.