Den 12-årige Ofelia rejser med sin gravide mor til skovene i det nordlige Spanien for at bo hos morens nye mand Vidal, en sadistisk kaptajn i Francos hær. Da Ofelia udforsker en stor stenlabyrint, viser den sig at være hjem for skovguden Pan. Pan overbeviser hende om, at hun er prinsesse i et hemmeligt undergrundsrige. Hvis Olfelia ønsker at vende tilbage til sit kongerige, så må hun udføre tre livsfarlige opgaver.

Illusionisten Eisenheim har succes med sine forestillinger på teatret i Wien, men den pragmatiske kronprins Leopold bryder sig ikke om hans numre. Han hyrer derfor politikchefen Uhl til at undersøge Eisenheim nærmere. Efterforskningen bringer Uhl på sporet af et gådefuldt mord og et komplot mod kejseren selv.

Den ufordøjelige general Harlan Bache, der leder Bunker Hill Military Academy må se sin institution truet af nedlæggelse og omdannelse til civile formål. Under ledelse af en ung kadet overtager de menige magten, nægter at lade håndværkerne komme ind på området og må til sidst stå ansigt til ansigt med det vaskeægte militær.

8. maj 1945. Storbritannien fejrer krigens afslutning, og de to unge prinsesser Elizabeth og Margaret får allernådigst lov til at deltage i festlighederne - inkognito og under behørigt opsyn. Da Margaret ser sit snit til at stikke af, må Elizabeth dykke ned i Londons myldrende gader for at finde hende. Det bliver en magisk aften præget af nye venskaber, uventede eventyr og sågar romantik.

En samling drenge styrter ned i havet med deres fly og svømmer i land på en øde ø. Ungerne reagerer meget forskelligt på situationen: en gruppe forsøger at opføre sig civiliseret og finde en vej hjem, mens en anden gruppe malerne ansigterne og nyder det vilde liv. Situation bliver stadig mere spændt, og en krig mellem de to fraktioner på øen truer.