Drengen Sosuke bor med sin dejlige mor på en klint med havudsigt. Og ligesom prinsen møder havfruen i H. C. Andersens eventyr, så samler han en dag guldfisken Ponyo op i brændingen. Den storøjede, røde hunfisk føler straks en fundamental samhørighed med sin nye menneskeven. Ved hjælp af lidt oceanisk magi udvikler hun lemmer og stemmebånd, så de kan lege og spise skinkemadder sammen på landjorden!

Er du parat til en gysende sjov tegnefilm i spillefilmslængde? Scooby-Doo, Shaggy, Velma, Daphne og Fred går sammen for at løse det mest skræmmende mysterium til dags dato. De tager til en ø, hvor der skulle være et piratspøgelse. Men det viser sig ikke at være det eneste, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på dem. På øen findes nemlig zombier, og nogle kattelignende væsner. Lige som det ser mest uhyggeligt ud, redder Scooby-Doo og Shaggy dagen med lidt hjælp fra zombierne, som viser sig ikke at være så farlige alligevel…

Skurkebørnene er tilbage i et eventyr som er større, dristigere og grummere end tidligere! Når presset om at være perfekt bliver for meget for Mal, flygter hun fra Auradon og vender tilbage til sine rådne rødder på De Fortabtes Ø. Med håb om at hente hende, sniger Evie og resten af slænget sig med på øen. Men Mals tidligere ærkefjende Uma, datter af Ursula, har taget magten. Og tilsammen med sine pirater forbereder Uma sig på at skabe kaos for Skurkebørnene og i Aurodon!

I et dystert, dunkelt hus bor Gru. Og Gru er en grusom type. Han er så grusom, at han har udtænkt en plan, som vil chokere hele verden: Han vil stjæle månen. Intet kan stoppe Gru, for han bruger både krympestråler, frysestråler og tungt armerede køretøjer og luftfartøjer til at rydde eventuelle modstandere af vejen. Men så møder han de tre forældreløse piger Agnes, Edith og Margo. Og de synes ganske overraskende, at Gru har faderpotentiale.

I 60'erne var de alle med i den samme studenterklike og godt i gang med at ændre verden. I dag er de samlet til begravelse: Alex, klikens daværende midtpunkt, har begået selvmord. Vennerne samles bagefter hos Harold og Sarah, og en lang weekend fyldt med aggression, lidenskab og nostalgi begynder. Hvem er de nu, hvem var de dengang, og blev det hele, som de havde forestillet sig? Og kan den ægløsende og føde-desperate Meg nå at finde sig en far blandt en af klikens medlemmer?

Minnesota, 1967. Den handlesvage, jødiske akademiker Larry bliver klemt fra alle sider. Konen har fundet en anden og mere mandig mand. Teenagesønnen rapser penge til pot, mens datteren plager om en skønhedsoperation. Naboen gør indhug i græsplænen, og endelig afpresses Larry af en af sine elever. Desperat søger han efter svar, men rabbierne har kun flade floskler på lager.

Bag den Store Dal ligger en ø fuld af skønhed og mysterier. På dette forunderlige sted møder Lillefod, Cera, Spir, Ducky og Petri gamle og nye venner. De møder spændende udfordringer og sammen oplever de deres livs eventyr. Her kommer endnu en fantastisk tegnefilmsklassiker fyldt med glad musik og dejlige sange. En skønne dag sværmer en stor flok blad slugere ned i den Store Dal og spiser alle de grønne planter, de kan få øje på. Nu er det engang så frodige landskab tomt for mad, så Dalens indbyggere må lede efter nye hjem, indtil bladene vokser frem igen. Men de voksne kan ikke helt blive enige, så derfor tager Lillefod og hans venner afsted på egen hånd. Deres jagt bringer dem over det Store Vand - hvor mærkelige dyr lever og svømmer - til den Mystiske Ø's kyster, hvor de genser Snapper, den nuttede unge Skarptand fra Landet for Længe Siden 2. Denne gang er oddsene vendt og Snapper må beskytte sine plante ædende venner fra øens Skarptænder, deriblandt også fra hans egne forældre.

En flok udvandrende Langhalse overbringer de vigtige nyheder om nogle klimaændringer i området bag den fredelige Store Dal. Det som før har været tørt fastland har pludselig udviklet sig til en Tågernes Dal. Mystiske væsener er begyndt at dukke op i denne fugtige sump og endnu andre har bevæget sig ind i området med de høje træer, hvor langhalsene plejede at finde føde. Heldigvis er den Store Dal ligeså frodig og smuk som den plejer at være, så der er ingen grund til bekymring - indtil Lillefod's morfar pludselig bliver syg. Det eneste der kan gøre morfar rask, er de helbredende kronblade fra den sjældne Gyldne Natblomst, som kun gror i Tågernes Dal. Nu er det op til Lillefod og hans venner at tage på opdagelse i sumpen for at finde blomsten, der kan redde morfar.

Cody, kyllingen Joe og Lani er tilbage i deres hidtil mest episke eventyr! Det vildeste surferteam, The Hang Five, presser Cody og hans venner til det yderste og lærer dem at samarbejde på deres rejse til verdens mest legendariske surfsted.

Connor Mead er inkarneret ungkarl, elsker sin frihed, fest og kvinder, og han holder ikke på sine damebekendtskaber. Hans bror, Paul, er romantiker og skal giftes, men aftenen inden brylluppet lykkes det Connor at ødelægge den gode stemning for både brudepar og gæster - bl.a. Connor's barndomsven Jenny, som aldrig er faldet for hans berømte charme. Før det lykkes Connor at spolere brylluppet, dukker hans afdøde onkel Wayne op med en besked fra det hinsides - og det giver Connor noget at tænke over!

Niels er klogere end de fleste børn, men han er ikke helt så cool. Det bliver der lavet om på, da forældre over hele Jorden -inklusiv Niels'- bliver kidnappet af rumvæsener. Nu må Niels lede hele verdens børn i en storstilet aktion for at redde deres forældre.

De musikalske jordegern Alvin, Simon og Theodore opdager, at deres ejer, Dave Seville, har fået en kæreste, Samantha. De er bange for, at Dave vil forlade dem, hvis han frir til hende. Desuden har Samantha en skrækkelig søn, Miles, som er dyrplager. Da Dave rejser til Miami, følger gnaverne efter som blinde passagerer for at forhindre hans frieri. Men de bliver smidt af flyet langt fra Florida.

Make Mine Music er en animationsfilm fra 1946 produceret af Walt Disney, og er den den 8. film i rækken af Disneys klassikere. Filmen er bygget op af 10 segmenter med hver sin historie og fortælling.