I 1979 skrev den amerikanske forfatter James Baldwin (1924-87) et brev til sin forlægger, hvor han beskrev sit næste projekt, Husk dette hus', der skulle fortælle USA's historie gennem tre af hans myrdede venners liv, Medgar Evers, Malmcolm X og Martin Luther King. Bogen blev aldrig skrevet, men den haitianske instruktør Raoul Peck bruger det efterladte manuskript til med Baldwin's egne ord at fortælle en desværre sørgelig aktuel historie om USA's racistiske historie.

Som en blanding mellem opfinderen Thomas Edison og ridderen Don Quijote besidder Burt Munro (Anthony Hopkins) både en veludviklet kreativitet og en ukuelig stædighed, når det kommer til motordrevne køretøjer. Igennem en menneskealder har han drømt om at sætte fartrekord på sin gamle Indian Scout motorcykel. Nu er han efterhånden kommet så langt op i årene, at hvis den gamle drøm skal få hjul at køre på, er det ved at være sidste udkald. Året er 1967, da Munro begiver sig ud på sit livs rejse mod de saltede, flade sletter i Bonneville, Utah, hvor fart-entusiaster én gang hvert år tester klodens hurtigste køretøjer. Men for Munro, der er bosat i New Zealand, er Utah på den anden side af Jorden, og turen dertil bliver en ikke helt ukompliceret affære.

Vietnam, 1965. Hal Moore og hans tropper fra det syvende kavaleri blev smidt ud fra helikoptere over La Drang Valley med en simpel opgave. Find fjenden og dræb ham. Imidlertid bliver tropperne straks omringet af 2000 nordvietnamesiske soldater.

‘Love & Mercy’ er den klassiske fortælling om den plagede skabersjæl. Beach Boys-frontmanden Brian Wilson var den kreative drivkraft bag popmesterværket Pet Sounds fra 1966, men kort efter pladens udgivelse tabte han kampen til sig selv og røg ud i et langvarigt stofmisbrug. I de sene 80’ere fik han dog has på misbruget og lancerede en solokarriere. Det er intet under, at Wilson får en biopic med ’Love & Mercy’, da historien om det musikalske geni har alle ingredienserne til et inspirerende larger than life-portræt: Den overvældende succes, den personlige deroute, det rørende comeback.

Filmen 'Call Jane' handler om Joy, der som helt almindelig amerikansk husmor i 1960erne har et stort ønske at få barn nummer to. Da det endelig går lykkes, meddeler hendes læge hende, at hun ikke vil kunne gennemføre graviditeten af helbredsmæssige årsager. Desværre afslår abortnævnet at bevilge Joy en abort trods de livsfarlige konsekvenser, det vil have for Joy. Joy har ingen anelse om, hvor hjælpen skal komme fra, før hun tilfældigt falder over 'Janes', en undergrundsgruppe af helt almindelige kvinder, som risikerer alt for at hjælpe kvinder i samme situation som Joy. Mødet med gruppen giver hende et større formål med tilværelsen: at hjælpe andre kvinder med at tage kontrol over deres skæbner.