Jeffrey, den bedste i branchen, ser ikke bare lejemord som et arbejde, men som et kald. Men da en natklub-sangerinde bliver gjort blind under et skudopgør, beslutter Jeffrey at trække sig tilbage, efter et sidste job for at betale for at genoprette hendes syn.
Programmøren Paul Hackett (Griffin Dunne) møder pigen Marcy (Rosanna Arquette) på en café, og det bliver begyndelsen til en af de værste aftener i hans liv. I pigens lejlighed møder han hendes modløse veninde Kiki (Linda Fiorentino), og de dårlige vibrationer gør, at han ikke ønsker at blive. Men den neurotiske storby New York slipper ikke så let sit tag i folk, og efter en række mærkelige og farlige sammenstød indser Paul, at han måske aldrig når hjem.
Da politimanden Danny Roman fejlagtigt bliver anklaget for mord og underslæb, tager han Internal Affairs chefen som gidsel. Den slags jobs hyrer man gidselforhandleren Chris Sabian til, men den her gang går det lidt anderledes end ventet.
På trods af hans succes har hans chefer fået nok af hans uortodokse metoder, og Chan bliver degraderet til traffikbetjent. Men da en mand han satte bag tremmer bliver løsladt og vil gøre Chan's liv til et helvede, og en gruppe forbrydere truer med at bombe bygninger med mindre de får 10 millioner, må Chan tilbage i farezonen.
Fire unge mænd vender tilbage til Detroit da deres adoptivmor bliver et tilfældigt dødsoffer under et kioskrøveri. Selvom gutterne er meget forskellige, bliver de hurtigt enige om at finde morderen og stille ham til regnskab. Men efterhånden som de graver dybere i sagen, bliver det stadig mere sandsynligt, at mordet slet ikke var så tilfældigt endda.
En uheldig indbrudstyv, der havde tænkt sig at lave årets sidste bræk juleaften bliver i stedet involveret i en temmelig utålelig families kaotiske julefest. Det er næsten værre end fængslet.
Da de intellektuelle storbybeboere Brian (Duchovny) og Carrie (Forbes) tager afsted på en køretur på tværs af landet for at lave research til en bog om seriemordere, slår de sig sammen med et par, de dårligt kender - Early Grayce (Pitt) og hans kæreste Adele (Lewis). Stuvet sammen i en bil med fuld fart vestpå, kæmper de fire rejsende for at finde et fælles ståsted. Men da de omsider kommer på bølgelængde, bryder Earlys voldelige natur pludselig ud i lys lue, og det går op for de rædselsslagne Brian og Carrie, at de ikke behøver lede ret længe efter hensynsløse mordere... for de står allerede ansigt til ansigt med en!
Roman J. Israel, Esquire er en idealistisk forsvarsadvokat i et lille advokatfirma i Los Angeles, der er inspireret af 1960'ernes aktivisme for borgerrettigheder. Da hans partner får et hjerteanfald, må Roman tage arbejde for George Pierce i et stort og meget kommercielt advokatfirma. Her bliver hans moral og integritet sat på prøve, da han må håndtere nogle alvorlige sager.
Josh Hutcherson (The Hunger Games) og hans ven tager til Colombia for at nyde livet på de smukke strande. Her møder Nick pigen Maria, som han bliver forelsket i. Efter noget tid møder han også Maria onkel, Pablo Escobar (Benicio Del Toro)! Året er 1983, så Escobar er ikke blevet den notoriske narkosmugler, vi kender den dag i dag, men han er allerede en magtfuld mand, man ikke skal bide skeer med. Der går ikke lang tid, før Nick sidder i saksen.
En seriemorder hærger et ørkenområde og FBI er på sporet. To agenter skal afhøre nogle overlevende vidner til den sidste forbrydelse, men det går hurtigt op for dem, at de alle skjuler noget. Skal morderen måske findes iblandt de tilsyneladende uskyldige?
Orin Boyd er en politimand med helt egne ideer om hvor langt man kan og bør gå for at opretholde loven. Hans noget egenrådige opførsel har bragt hans overordnedes tålmodighed på adskillige prøver, og nu er resultatet, at han er blevet forflyttet til Detroits hårdest belastede politidistrikt. Her forsvinder mere end 50 kg. Kokain fra politiets sikkerhedsboks og det kan næsten kun være et insider-job. Der er nogen fra politistyrken, der har sat egen personlig vinding over løftet om at opretholde loven. Det skal hurtigt vise sig, at være en meget dårlig idé, når Boyd er i nabolaget. Steven Seagal er tilbage i storform!
Historien følger kvinden Marie, der leder efter sine biologiske forældre. En dag får hun at vide, at hun har arvet et hus midt i en gammel skov et sted i Rusland. Det er det hus, hun blev født i. Da hun ankommer til Rusland for at se på huset, møder hun en mand, der påstår, at han er hendes bror. Sammen giver de sig til at undersøge huset, men det skal vise sig at indeholde dystre hemmeligheder, de slet ikke var forberedt på. De bliver tvunget til at gennemleve nogle grusomme begivenheder, der udspillede sig, lige efter de blev født.
Da en professor bliver dræbt, og hendes bror anklaget for mordet, må skolelæreren Annie prøve at rense hans navn, men da hun ved et uheld kalder Candyman til New Orleans på Mardi Gras, begynder en ny blodig serie mord.