Nick, Steven og Michael arbejder som stålarbejdere i Pensylvania. Livet går med hårdt arbejde, jagt og druk. De tre venner bliver indkaldt og tager til Vietnam, hvor de ender som krigfanger, der tvinges til at spille russisk roulette. Selv om de undslipper krigens rædsler, har det psykiske og fysiske pres store følger for resten af deres liv.

Tore og Märeta har en datter, Karin, som med sit gyldne hår og sine blå øjne charmerer de fleste omkring sig. Hun er elsket af alle. En morgen rider Karin af sted til kirken med lys til den Hellige Jomfrus ære. Sagnet siger, at det udelukkende er en jomfru, der må bære lysene. På vejen møder hun tre hyrder. Karin tilbyder at dele sin frokost med hyrderne, men de nøjes ikke kun med maden. Hun bliver overfaldet, voldtaget og slået ihjel. Hyrderne fortsætter deres færd og når frem til Tore og Märetas gård, hvor de beder om et aftensmåltid og ly for natten. Man byder dem, intetanende om Karins grumme skæbne, til bords. Da en af hyrderne siden hen forsøger at sælge Karins kjole til Märeta, begynder de at forstå, hvad der er hændt deres datter.

Første Verdenskrig skydes i gang i sommeren 1914, og millioner af unge mænd sendes i krig. Men juleaften sænkes paraderne, og tyske, franske og engelske soldater fejrer aftenen i fælles fredsommelighed. Men dagen efter er der igen krig, og det bliver en mærkværdig oplevelse for soldaterne at gå fra julestemning til krigsstemning.

Fortælling der udspiller sig i et sydamerikansk fængsel, hvor to mænd deler celle. Den ene er medlem af en revolutionær undergrundsbevægelse. Den anden er bøsse og lever i en fantasiverden af kærlighedsmelodramaer. Efterhånden opdager de to at deres grundholdning til tilværelsen ikke er så forskellig som man først skulle tro.

Miriam og John er det perfekte par, med en dyster hemmelighed. Hvad omverdenen ikke ved er at de er vampyrer. Mariam er over 2000 år gammel, og gav sin elsker evigt liv. Men John begynder at ældes hurtigt, og søger hjælp hos Dr. Sarah Roberts, men Miriam udvælger hende til at være hendes næste følgesvend.

Den legendariske vampyr, Lestat, træder efter 200 års hvile frem som en rockstjerne. Hans forføriske toner vækker den slumrende egyptiske dronning Akasha, alle vampyrers moder. Nu er tiden inde til at tage magten over jorden.