Skuespillerinden Chris MacNeil bor i Georgetown, Washington, D.C., med sin datter, 12-årige Regan. Chris bemærker efterhånden, at Regan opfører sig mere og mere mærkeligt, og hendes bizarre påfund fører til, at Chris søger læge. Trods mange fysiske undersøgelser lykkedes det ikke lægerne at finde ud af hvad der er galt, og hun henvises derfor til en psykolog. I mellemtiden bliver datterens tilstand mere og mere ekstrem, og huset danner rammen om adskillige uhyggelige og mærkelige fænomener. En af lægerne opfordrer Chris til at opsøge en katolsk præst, der har erfaring med eksorcisme. Chris konsulterer derfor Damien Karras, der både er præst og psykolog. Han går efter megen overtalelse med til at se på Regan, og efter at have været vidne til flere overnaturlige hændelser bliver han overbevist om, at hun er besat. Han får efterfølgende hjælp af den aldrende katolske præst og arkæolog Merrin, der har erfaring med eksorcisme fra sin tid i Afrika.

Huset i kolonistil på Long Island lige ved flodens bred virkede perfekt. Hyggeligt, rummeligt og billigt - det var præcis, hvad George og Kathy Lutz havde ledt efter. Men skinnet bedrager... og deres nye drømmehjem forvandles snart til et dæmonisk mareridt, da der begynder at dryppe blod ud af væggene, og sataniske magter hjemsøger dem med rendyrket ondskab. Nu, hvor deres liv - og deres sjæle - står på spil, må Lutz-parret flygte over hals og hoved fra det hjem, de før elskede så højt... eller blive ofre for dets frygtindgydende magt!

En kvinde kravler ubemærket forbi - som en flue på loftet. En forlængst død morder kræver det ene offer efter det andet. Flammer bryder ud, slanger kommer snigende, jorden åbner sig og afslører de fordømtes pinsler. Det onde er tilbage. Det samme er den kreative kraft, hvis roman og Oscar-belønnede manuskript var grundlaget for den hæsblæsende film "Exorcisten". På grundlag af sin roman "Legion" har William Peter Blatty instrueret og skrevet manuskript til "Exorcisten III", som giver et chokerende indblik i de rædsler, som begynder, hvor den første film sluttede. George C. Scott spiller politikommissær Kinderman, som efterforsker nogle mystiske mord. Kinderman tror ikke på dæmoner og besættelse. Ikke endnu. Vi får et gensyn med Jason Miller i rollen som præst. Og hold øje med Samuel L. Jackson, den professionelle basketballspiller Patrick Ewing og andre overraskelser i birollerne...

Maryann flytter ind hos sine bedsteforældre, efter hun bliver forældreløse. Desperat ensom, bliver hun venner med naboens dødeligt syg, sengeliggende dreng, på trods af hans mors modvillighed. Maryanns vedholdenhed betaler sig, dog, og i løbet af en række af hemmelige besøg får hun gradvist afdækker nogle af det alvorlige der forgår i huset.

Enden er nær, Den Onde lever iblandt os. Hans navn er Damien Thorn, og denne Antikrists dæmoniske kræfter er ikke længere i hænderne på et barn. Damien Thorn er nu 32 år gammel; en iskold kalkulerende skikkelse, hvis sjæl er ondskab, hvis ambition er verdens herredømmet, og hvis eneste loyalitet er over for sig selv og sin djævelske fader. Han er parat til at dræbe enhver, der kommer i vejen for sit mål, det være sig ven, fjende, discipel eller elskede.

Teenager Jesse Walsh og hans familie gør den fejl at flytte ind i huset på Elm Street, hvor Nancy Thomsen tidligere blev hjemsøgt af den paranormale voldspsykopat Freddie Krueger. Jesse kan ikke sove men finder Nancys dagbog, der forklarer de skræmmende omstændigheder. Krueger forsøger nu at besætte Jesse og det kommer der en mængde mord, rædsel og splat ud af.

Mars, 2025. Politiassistent Ballard skal transportere den højkriminelle Desolation Williams til hovedstaden på Mars, hvor 640.000 mennesker bor og arbejder. Planeten har store naturlige rigdomme, men også ruiner fra en civilisation af krigeriske marsmænd, hvis ånder er i gang med at ødelægge alle planetens nuværende beboere. Ballard erfarer snart, at de eneste overlevende er Williams og andre kriminelle fra et afsidesliggende fængsel. Kun ved at samarbejde kan de overleve.

Fire år efter sin uhyggelige besættelse lever Regan MacNeil et forholdsvist almindeligt liv med jævnlige besøg hos en psykolog. Imens diskuterer kirken om den ny afdøde Fader Merrin var en ægte djævleuddriver eller bare sindssyg. Hans protege Fader Lamont bliver sat til at undersøge sagen, og Regan er et naturligt sted at starte.