I Pepperland ånder alt i paradisisk ro; der er musik, harmoni, smukke blomster og fede farver; kort sagt alt det, som Meanierne hader næsten endnu mere end Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band. Derfor angriber de Pepperland med anti-musik missiler og nul-glæde bomber, der stjæler farverne, visner blomsterne og tvinger musikken til at forstumme. Det lykkes en af Pepperne at undslippe i sin gule undervandsbåd og han haster over sø og land for at finde Pepperlands eneste håb; The Beatles, der bevæbnet mod humor, initiativ og 11 af deres bedste sange tager kampen op mod mismodets og middelmådighedens Meanies. Den gule undervandsbåd forenede på forrygende kreativ vis det syrede Pepperland-eventyr og nogle af The Beatles' bedste sange til én samlet filmoplevelse, der er lige stor, hvad enten du er på første tur til Pepperland eller har løst billet til et kærligt gensyn. Hør klassikerne som "Lucy in the Sky with Diamonds", "When I'm Sixty-Four", "Eleanor Rigby" og "All You Need is Love".
Denne blændende version af Tim Rices og Andrew Lloyd Webbers rockopera fortolkning af historien om Kristi sidste uge i en frisk og episk fremstilling.
Oliver er en lille sød, forældreløs killing, som leder efter et kærligt hjem. efter en regnvåd, voldsom og ensom nat møder han rigmandsdatteren Jenny - hun betages af ham og ønsker at adoptere den lille killing. Alt går vel, lige indtil Oliver kidnappes af Fagin og hans bande af gadehunde - de falder dog hurtigt for Olivers charme og gør imidlertid en stor indsats for at Jenny & Oliver bliver genforenet.
En fejlslagen fisketur bringer de tre børn Svip, Stella og Plum på afveje. De havner hos den mystiske Professor Mac Krell, som har opfundet en eliksir, der gør det muligt for mennesker at leve under vand. Stella kommer til at drikke af eliksiren, og straks forvandles hun til en søstjerne. For at redde hende må de to andre følge efter - Plum som vandman og Svip som fisk. De har nøgagtig 48 timer til at finde Stella og modgiften. Hvis ikke, vil de forblive fisk for evigt...
I den nye film dukker nissen Pixy til stor overraskelse op hos Familien Jul allerede den 1. december. Han er kommet for at hente den nissehue, han glemte sidste år, og den gemmer på en hemmelighed – hans magiske nissekugle. Ved et uheld får Hugo ødelagt nissekuglen, så Pixy mister sin nisse-magi og begynder at ældes hurtigt. Hugo er den eneste, der kan samle kuglen igen og redde Pixy, og han må derfor flyve med sine søskende Alfred og Vega til det magiske nisseland. På rejsen møder de mange forhindringer – ikke mindst den onde nisse Evol og hans nissebande, der forsøger at spænde ben for, at Hugo får samlet kuglen. Evol tryller Alfred om til et rensdyr, og med magi gør han Vega håbløst forelsket i sig.
Legenden om Mulan lever videre, når Kinas modige heltinde sammen med dragen Mushu og alle de andre venner, tager ud på nye eventyr i Mulan 2. En film med masser af spænding, gode grin og ny musik! Efter at Mulan har reddet landet fra de frygtede hunner, står hun nu over for nye spændende udfordringer, da hun skal giftes med general Shang. Men først skal hun og Shang hjælpe kejseren med en hemmelig og ikke helt ufarlig opgave. De skal eskortere kejserens tre prinsesser til Mongoliet, hvor de skal giftes inden tre dage - ellers vil mongolerne angribe Kina. Mulan og Shang accepterer opgaven, samler de mest trofaste soldater og begiver sig af sted med prinsesserne. Men da Mulan opdager, at prinsesserne skal giftes mod deres vilje, ændrer tingene sig. Det, der startede som en kamp mod mongolerne, ender med et skænderi med hendes forlovede. Og Mushu gør sit ved at puste til ilden...
Der var engang tre ungkarle: Peter, Michael og Jack. De havde alle tre gode jobs og levede et sorgløst liv: barskabet var fyldt, fester var hverdagskost og pigerne kom og gik i en lind strøm. Men alt dette er fortid - nu har de mødt pigen i deres liv! Hendes navn er Mary og hun er seks måneder gammel. De skifter hendes bleer, hun ændrer deres liv...
To af USA's bedste CIA-agenter får et barn sammen og beslutter at tage en velfortjent pause fra helterollerne for at opdrage deres barn. Desværre er den tidligere tjekkiske agent, Paulina Novacek, i gang med at købe illegale sprængstoffer, og agentparret får til opgave at stoppe hende, mens de samtidig skal holde styr på babymad og bleer!
Dana Marschz har for længst opgivet sin drøm om at blive en stor skuespiller. Nu forsøger han at bringe sin kærlighed til teaterkunsten videre til en ny generation ved at undervise i drama på en High School i Tucson, men han har ikke så meget held med sine stykker. Helt galt går det, da Dana får nys om, at drama-afdelingen står over for lukning. Han har én eneste chance for at redde den: Han må skrive et stykke, der kan få skolens ledelse til at indse, at de har begået en fejl, og få lokalsamfundet til at slutte op om uddannelsen. Så naturligvis beslutter han sig for at lave en efterfølger til Shakespeares Hamlet! En musical, hvor Hamlet rejser tilbage i tiden og blandt andet møder Jesus. En politisk ukorrekt efterfølger som skolen prøver at lukke ned.
Brad og Kate elsker julen, så længe de kan tilbringe den som de altid gør - foran poolen i et eksotisk ferieparadis. Det ugifte par er begge skilsmissebørn, og forsøger for så vidt muligt at undgå højtidens familliære forpligtelser. Denne jul skal det dog være anderledes. Da det i tv afsløres, hvor de er på vej hen, får de fire forældres husstande på samme tid alle den gode ide at invitere dem til hjem til en hyggelig jul i familiens skød.
Følg med når Pippi flytter ind en gammel villa, hvor man helt selv bestemmer. Her kan man hoppe i sengen, rode så meget man vil, og helst skal spise pandekager hver dag!
Den djærve sømand Skipper Skræk, med hang til majspibe og spinat, ankommer til den lille havneby Grønkøbing. Her falder han pladask for den underskønne Olivia og bliver venner med hamburger-elskeren Wimpy. Uheldigvis er Olivia allerede forlovet med den grumme pirat Brutus der har alt andet end reelle hensigter - både hvad angår byen og Olivia. Den slags finder Skipper Skræk sig selvfølgelig ikke i, og han beslutter at sætte Brutus på plads.
Det er nederen at være 9!!! Men det er altså endnu værre at være skilsmissebarn og tvunget til at tilbringe julen med sin far. Ok, han er sådan set i orden, men hans nye kæreste... Wadrks... Selv om de bor i et top sejt hus, fyldt med alverdens mulige og umulige gadgets. Men hi-tech indretningerne bliver Kevins redning, da han i løbet af julen pludselig er alene med skurken Marv og hans veninde. De er ikke kommet for at sprede det gode budskab - men for at stjæle mest muligt... De har bare glemt at regne med Kevin, der tager alle midler i brug! Nu skal banditterne splittes - og forældrene splejses igen... Det bliver en travl jul for Kevin!