2013 var et godt år for Nick Cave. 'Push the Sky Away' blev vidt og bredt kåret som årets album, og koncerterne blev rost til skyerne. 20,000 Days on Earth zoomer ind på den australske kunstners dag nummer 20.000. Grænserne mellem dokumentarisme og fiktion flyder sammen i en frapperende dissekering af Caves kunstneriske proces – fra skrivemaskine til scenekant. Vi er blandt andet med til psykiater, på besøg hos vennen og kollegaen Warren Ellis og på landevejen i Caves Jaguar, hvor blandt andre Kylie Minogue og Ray Winstone fra passagersædet supplerer hovedpersonens varme og indsigtsfulde beretninger fra sit livs frontlinjer.
Mange af de kendte ansigter fra kulthittet Grease er tilbage på high school, og de nye er lige så mindeværdige i denne glade hyldest til lige nederdele, jagten på pigerne og ung kærlighed. Året er 1961, to år efter den oprindelige Grease-bande gik ud af Rydell High, og årgangen af studerende på sidste år er ny. Pink Ladies og T-Birds er stadigvæk indbegrebet af at være cool, bortset fra at der i løbet af sommeren er sket noget med Stephanie, de kvindelige studenters leder. Hun føler, at hun er vokset fra Hohnny, lederen af T-Birds, og ser sig om efter en ny kærlighed - som er sejere og har en endnu hottere motorcykel. I mellemtiden er den nyankomne Michael blevet forelsket i Stephanie, som slet ikke ænser ham. Konflikten er i gang, og vegivenhederne på Rydell Hight når nye højder.