Når det kommer til jægerfly og damer er piloten Pete Mitchell bare kongen. Trods hæftig konkurrence med kollegaen Kasansky står Pete til at vinde den eftertragtede jægertitel "Top Gun". Men det hele går galt, da Petes ven dør. Heldigvis får han endnu en chance for at vise sit værd, da uidentificerede fly kommer ind i luftrummet.

Den hemmelige britiske agent James Bond må i aktion, da et Nato-fly med to atombomber ombord bliver bortført af forbrydersyndikatet Spectre. Hvis Nato vil have bomberne retur, skal Vesten betale 300 millioner engelske pund i løsesum, ellers bliver to britiske storbyer sprunget i luften! Jagten på forbryderne leder James Bond til Nassau på Bahamas, hvor han konfronteres med rigmanden Emilio Largo og hans smukke kone, Domino. Vil det lykkes Bond at sætte Spectre ud af spillet, inden det er for sent?

Millioner af lysår væk er en stor grænse blevet etableret for at beskytte Planeternes Stjerneliga mod deres fjende, den onde KO-DAN. Men nu har en afhopper givet KO-DAN nøglen til grænsen, og man har brug for Starfighters fra hele galaxen for at forsvare freden. Slyngelen Centauri besøger Jorden for at finde rekrutter og finder Alex, en 18-årig jordbo med talent for videospil. Alex bliver hurtigt sendt til det ydre rum for at kæmpe for bevarelsen af Universet.

År 1917. Første Verdenskrig hærger Europa, og USA har nægtet at involvere sig. Men uden sit land i ryggen melder et hold toptrænede amerikanske piloter sig frivilligt ved den franske front. Klar til at ofre livet for friheden på et fjernt kontinent. Klar til at kæmpe side om side med fremmede soldater. Klar til at løfte Første Verdenskrig op i luftrummet. Dette er den sande historie om den legendariske Lafayette-Eskadrille - USA's første kamppiloter.