I 1972 styrter et fly fra Uruguay ned i en fjerntliggende del af Andesbjergene, og de overlevende bliver hinandens bedste håb.

Under 2. verdenskrig viser den amerikanske general Patton sig som en af krigens mest bemærkelsesværdige skikkelser. En usædvanlig soldat, hvis evner er fremragende, men hvis temperament ikke altid lader sig tøjle under de allieredes felttog i Nordafrika og op gennem Europa.

England 1554. Under Dronning Mary den førstes herredømme er landet som aldrig før plaget af ustabilitet. Tæt ved døden forcerer Mary sin anti-protestantiske politik. Landet summer af forræderi og rædsel. Selv Prinsesse Elizabeth, Marys yngre halvsøster og tronfølger, er i alvorlig fare. Men Marys allersidste forsøg på at få hende henrettet for forræderi mislykkes, og da hun dør i 1558 bliver den unge Elizabeth Tudor, datter af Henrik den ottende, i stedet kronet til Dronning af England. Hele landt frydes, og ligeså gør Elizabeth. Men realiteterne går snart op for den unge dronning. England er bankerot, har ingen hær og ligger under for alvorlige trusler fra udlandet, og derudover har Elizabeth personlige fjender indenfor hoffets mure.

Året er 1542. Martin Guerre vender tilbage til sin familie i en lille hyggelig fransk landsby efter 8 år i krig. Familien og specielt hans kone undrer sig over Martins opførsel. Han plejede nemlig at være sur og indadvendt, men nu er Martin pludselig glad og imødekommende! Han er en forandret mand. Eller er han nu også det? Hvad nu, hvis det slet ikke er Martin Guerre, der er vendt tilbage fra krigen?

John Dillinger røver banker i 1930'ernes USA, og hans dristige bedrifter gør ham til lidt af en folkehelt. Men måske lever Dillinger på lånt tid, for FBI-manden Melvin Purvis er fast besluttet på at få ram på den berygtede bankrøver og hans bande.

Martin Luther er en munk, der er underlagt paven i Rom, som alle andre munke i 1500-tallet. Livet som munk er hårdt for Luther, da han har svært ved at acceptere, at folket og kirken ser Gud som en, man skal frygte, i stedet for en, man skal elske. Han kommer til Rom og får øjnene op for, hvordan den katolske kirke fungerer, og hvordan den udnytter folks tro ved at tage penge for syndsforladelse. Han er ikke enig i, at Biblen kun skal være på latin; han mener, at alle har ret til at læse Guds ord, og går imod Rom ved at skrive sine meninger og senere udgive selve biblen på tysk, så alle kan læse det. Dermed starter han den kristne reformation.

Denne film er baseret på Mauryan-dynastiets prins Asokas liv og skildrer en mands forvandling fra en hævngerrig kriger til en legendarisk leder og underviser i buddhisme.

Efter at hans teater er brændt ned, vender William Shakespeare i 1613 tilbage til sin hjemby, og sin kone og børn, som bliver overrasket over hans udmelding om at han ikke alene ikke længere vil skrive, han har tænkt sig at blive i Stratford, efter at have forsømt dem i al den tid han har arbejdet i London.