Den succesfulde filminstruktør Salvatore Di Vita får besked fra sin hjemby om, at Alfredo er død - en besked, der vækker minder. Salvatore ser biografen Paradiso for sig, hvor maskinisten Alfredo herskede i ensom majestæt. Da Alfredo blev blind under en brand, overtog Salvatore hans arbejde, og et dybt venskab voksede frem imellem dem. Paradiso blev lukket, og Salvatore flyttede fra hjembyen og lovede aldrig mere at vende tilbage. Salvatore trodser nu sit løfte og vender hjem til Alfredos begravelse.

Hortense Cumberbatch er en fremgangsrig sort mellemklasseoptiker i London, der beslutter sig for at opsøge sine biologiske rødder, da hendes adoptivmor går bort. Hortense er sort, så det kommer bag på hende, da hun opdager, at hendes biologiske mor er en hvid arbejderklasse kvinde, som langsomt driver længere ud i samfundets yderkanter. Opdagelsen af sin nye familie forandrer Hortense, og at blive involveret i deres liv forandrer hende endnu mere.

Fire søstre med stærke bånd til hinanden vokser op hos deres mor i New England, mens deres far kæmper ved fronten i den amerikanske borgerkrig. Mens søstrene udvikler sig fra piger til unge kvinder, står de over for mange valg. Den udadvendte Jo drømmer om at blive forfatter, og med sin mors støtte sætter hun en dag kurs mod nye eventyr i New York.

De tre kække venner Jay, Dewey og Phil drømmer om at score en af de lækre brudepiger til kammeraten Scotts bryllup. Jay vædder med de andre om at han vil gennemføre sit første one night stand i forbindelse med brylluppet, mens Dewey sætter sin monsterdyre Thunderbird-bil på spil for at bevise, at han kan holde fingrene fra fadet i en hel weekend! For at skabe opmærksomhed om Phil, der normal er en fiasko hos pigerne, introducerer de ham som berømt undertøjsmodel.

En ung dreng bliver hos sin tante og onkel og bliver ven med sin jævnaldrende kusine. Men hans fætter begynder at vise stigende tegn på psykotisk adfærd.

Ballroom dancing - hvor man både holder takten og om hinanden har sine egne uskrevne love. Man danser "Strictly Ballroom" og enhver form for improvisation - medmindre den er godkendt af forbundet - er strengt forbudt. Scott Hastings er en blændende god danser. Træt af de kendte trin, udvikler han en ny dansestil. - og balladen er højrøstet. Forbundet raser, hans dansepartner forlader ham og hans ambitiøse mor fnyser. Drømmen om at vinde det store "Pan Pacific Grand Prix" synes at smuldre. Så kommer en ung pige ind i danseskolens begynderklasse. Hendes kønne, mørke fremtoning sladrer kun en anelse om hendes sprudlende latinamerikanske blod...

Sandra Bullock spiller skuespilforfatteren Sidda, der i et interview kommer til at fortælle lidt for meget om sin hårde barndom. Hendes mor Vivi (Ellen Burstyn) bliver sur og nægter at tale med sin datter igen. Men en lille flok veninder sætter sig for at hjælpe Sidda med at finde sandheden om sin komplicerede og excentriske mor, så hun kan acceptere fortiden. Nøglen til denne proces går gennem moderens dagbog fra hendes ungdom, hvor hun var medlem af Ya Ya-søsterskabet. Nu skal mor og datter snakke ud om deres problemer, hvad enten de vil det eller ej!