Nikolai er chauffør for en af Londons mest berygtede russiske mafiafamilier. Anna er jordemoder. Deres verdener kolliderer, da en russisk teenagepige dør efter at have født en lille pige. Teenagerens dagbog fører Anna til en restaurant, der ejes af Nikolais boss. Anna ønsker at opspore spædbarnets familie, men dermed bringer hun både sit eget og barnets liv i fare.

Eksbokseren Bradley Thomas havner i fængsel, fordi en narkohandel går galt. Det er slemt nok, men derudover er der en MEGET vred narkohandler, der mener, at Bradley står i gæld til ham. Hvis ikke Bradley gør, som han bliver bedt om, vil hans kone og barn blive slagtet på den mest modbydelige måde. Bradley har ikke noget valg. Han må gøre, som han bliver bedt om, også selvom dét, han skal gøre, vil forvandle hans allerede usle liv til et mareridt.

Earl Brooks har succes på jobbet, arbejder for velgørenhed i fritiden og er en kærlig og opmærksom ægtemand og far. En mand hævet over enhver mistanke, indtil kriminalbetjent Tracy Atwwod begynder at ane en kobling mellem den rare mand og den psykopatiske seriemorder, hun jagter.

Bobby Green har den hotteste natklub i Gotham, hvor gangstere og andet godt folk giver den gas til den lyse morgen. Bobby gør sit bedste for at holde hemmeligt, at både hans far og bror er pansere og dermed bestemt ikke velsete blandt klubbens klientel. Men da den russiske mafia erklærer åben krig mod politiet bliver Bobby nødt til at vælge side.

Joe er en brutal og martret krigsveteran, der lever af at opspore forsvundne piger. Da en senators teenagedatter bliver kidnappet, hyres Joe til at redde hende. Joe's mission fører ham dybt ind i en korrupt og ultravoldelig underverden, der også bringer ham i kontakt med hans eget indre mørke og hans længsel efter udfrielse. Joaquin Phoenix modtog Cannesfestivalens pris for bedste mandlige skuespiller for sin præstation som Joe, mens Lynne Ramsay, filmens instruktør, fik prisen for bedste manuskript.

Der findes den rigtige måde, den forkerte måde og så hærens måde. Men den militære opdager Paul Brenner vil på ingen måde være med til at mørklægge sagen om mordet på en smuk kvindelig officer, selvom embedsmændene på Fort MacCallum forsøger at skjule motivet til mordet.

Al Pacino spiller rollen som en professor, der også arbejder som retspsykiater hos FBI. Da han modtager en dødstrussel med besked om, at han kun har 88 minutter tilbage af sit liv, bruger han, under enormt tidspres, al sin kunnen og erfaring samt udelukkelsesmetoden til at finde frem til afsenderen. De mistænkte omfatter en utilfreds studerende, en tidligere elskerinde og en seriemorder.

Noget truende er ved at overtage Ginas verden. Noget som ikke længere kun hjemsøger hendes mareridt, men også trænger ind i selve virkeligheden. Da Gina indser den frygtelige sandhed, er det allerede for sent. Oscarnominerede Sean Ellis prisbelønnede gyserfilm The Broken leverer en ubehaglig atmosfære kombineret med gysende chokeffekter.