Den romantiske komedie 'Love Again' handler om den unge kvinde Mira, der to år efter sin forlovedes pludselige død, stadig sørger. Midt i alt håbløsheden begynder Mira at sende en række romantiske sms'er til sin forlovedes gamle telefon .. Det hun dog ikke ved er, at nummeret nu tilhører journalisten Rob. Rob bliver hurtigt betaget af Mira, og får hjælp fra en uventet kant. Rob har nemlig fået til opgave at skrive et portræt af megastjernen Celine Dion, der hjælper ham videre i kampen for at vinde Miras hjerte.
CIA-agenten Roger Ferris har opsporet en terroristleder i Jordan. For at fange skurken, søger han hjælp på den gamle CIA-ræv Ed Hoffmann. Med hjælp fra den jordanske efterretningstjeneste begynder de to agenter det ekstremt farlige job at infiltrere den snedige terrorists netværk. Umiddelbart virker de som hans allierede, men Ferris begynder at tvivle på, hvor meget han kan stole på disse mænd.
Den kyniske Professor Goodman har gjort en karriere ud af at afsløre spøgelser og onde ånder overfor dem, der tror på den slags. En dag gør en af hans gamle helte ham det klart, at der nok alligevel er mere mellem himmel og jord. Goodman er ikke vild med tesen, men drager alligevel ud for at finde sandheden – som ikke er at foretrække, vil den gode professor hurtigt opdage.
En dommer, som står i spidsen for opklaringen af mordet på ærkehertug Franz Ferdinand, bliver selv mål for gerningsmændene.
Hvis du synes Se & Hør går over stregen, så vent til du møder Sidney Young! Den kiksede Sidney Youngs (Simon Pegg) højeste ønske er at nå til tops i New Yorks glamour-verden, og vejen bliver banet, da han får drømmejobbet hos Sharps Magazine og her skal dække "kendis stoffet". Fast besluttet på at blive cool med de kendte, skyer han intet middel for at få historierne i hus om han så skal tage en gris med til en fest. Men efterhånden må han sande, at det ikke er helt så ligetil at begå sig i de kendtes verden - også selvom han tilsyneladende er kommet indenfor i varmen.
Futureworld fortsætter, hvor forgængeren Westworld slap - næsten da. I den højteknologiske underholdningspark for voksne, hvor alt kan lade sig gøre, er der igen uorden i robotterne. Journalisterne Trazc og Chuck (Peter Fonda, Blythe Danner) kommer på sporet af en meddelelse fra en gæst i parken, der har opdaget "noget", men er død, før han har kunnet nå at fortælle om det. Det må de to journalister naturligvis straks efterforske.
Profithungrende firmaer og fanatiske miljøforkæmpere udkæmper en beskidt krig om Amazon-junglen, verdens største sammenhængende regnskovsareal, og et af verdens mest sårbare områder. Et enormt, dampende, frugtbart drivhus, der skjuler ufattelige rigdomme. Seneste offer i krigen er en berømt miljøekspert. Aktivisten Alyssa er sammen med en fotograf på sporet af sandheden om hans død. Kan de linke mordet sammen med et af de firmaer, der ødelægger regnskoven, har de vundet et vigtigt slag. Det er med livet som indsats, for det griske menneske viger ikke tilbage for noget, hverken udryddelse af natur, enkeltpersoner eller hele landsbyer. Men med ild kan ild bekæmpes...