Bankmanden Andy Dufresne idømmes livsvarigt fængsel for en forbrydelse, han ikke har begået. Han sendes til Shawshank-fængsel, hvor han nu må forsøge at opbygge en tålelig tilværelse blandt nogle af USA's værste forbrydere. De første år synes som et mareridt, men lidt efter lidt får Dufresne opbygget både status og vennekreds. Men selv som garvet indsat lægger Dufresne stadig planer om, hvordan han kan flygte og hævne sig på dem, der har gjort ham ondt.

I 1916 tvinges den franske oberst Dax til at sende sit regiment i kamp for at erobre det tysk besatte Ant Hill. Et angreb, der er umuligt og medfører store tab og afslører korruption og magtmisbrug hos de øverstbefalende.

FBI-kvinden Clarice Starling må i sin jagt på en seriemorder søge hjælp hos en virkelig ekspert. Hun får tildelt audiens hos Hannibal the Cannibal. Han er ikke særlig samarbejdsvillig, men hendes besøg i fængslet er en velkommen mulighed for lidt intellektuelt stimulerende samvær. Så han leder hende på sporet af massemorderen, og snart må Clarice se sine værste mareridt levendegjort.

Et unge par, Guy og Rosemary, flytter ind i en lejlighed i et stort gammelt hus, hvor de hurtigt kommer i kontakt med et ældre excentrisk og meget påtrængende ægtepar. Snart bliver Rosemary gravid og gennemgår en masse komplikationer, men Guy synes at være mere opsat på at forsvare lægen end at støtte sin kone. Snart får Rosemary mistanke om, at naboerne i ejendommen afholder kultseancer og planlægger at ofre hendes baby.

Den glatslebne universitetsprofessor Humbert Humber gifter sig med en midaldrende og kærlighedshungrende enke, men i virkeligheden har han øje for hendes lunefulde teenagedatter

Ronjas liv får en fantastisk begyndelse. Da Ronja kommer til verden tordner det stygt over fjeld og skov, og røverhøvdingen Mattis er vild af glæde! Nu er Mattis-slægten sikret, og en kommende ny røverhøvding er født. Tror Mattis. For samme nat bliver der født endnu en røverhøvding.

Forfatteren Lee Israel har nydt en vis succes med sine biografier af berømtheder. Men ingen vil udgive hendes nye bog, og i desperation begynder hun i stedet at fremstille breve "skrevet af" kendte, døde forfattere. Hendes falsknerier bliver et hit, og pludselig kommer hun til penge. Men hvad sker der, hvis hun bliver afsløret?

Kathryn (Sarah Michelle Gellar) og Sebastian (Ryan Phillipe), to rige manipulerende teenage-stedsøskende fra Manhattens overklasse, udtænker i "Sex Games" en djævelsk plan. Det er sommerferie og Kathryn er blevet vraget af kæresten til fordel for den uskyldige Cecilie. Vild af hævntørst, udfordrer hun Sebastian til at ødelægge Cecilie ved at gøre hende til en billig tøs. Men Sebastian har fået øje på et langt bedre bytte. Rektors datter, Annette (Reese Witherspoon)! Kathryn og Sebastian vædder, at hvis han ikke kan forføre den uskyldige Annette inden skolestart, får Kathryn hans bil. Hvis han kan, får han... Kathryn!

Filmen er baseret på bogen med samme navn af Ray Bradbury, der handler om en dystopisk fremtid, hvor bøger er forbudt og derfor bliver destrueret. Michael Shannon og Michael B. Jordan indtager hovedrollerne.