Et spædbarn findes efterladt på den store Amerikadamper SS Virginian - født til et liv uden nationalitet. Drengen får navnet 1900 og bliver en blændende jazzpianist fastholdt ombord mellem Europa og Amerika

Den sande historie om bokseren Rubin ”Hurricane” Carter, der blev idømt tre domme på livstid for at have myrdet tre mennesker. I fængslet begynder han at skrive en selvbiografisk bog, der bliver indledningen til hans kamp for at blive en fri. Carter trækker sig mere og mere tilbage, da han kommer bag tremmer; publiceringen af hans bog, The Sixteenth Round, får ham ikke tilbage til verden udenfor. Han finder Indre fred ved at undgå den offentlige interesse omkring hans sag.

Denzel Washingtons anden film som instruktør er et drama baseret på den sande historie om Melvin B. Tolson (spillet af Washington selv), en professor ved Wiley College i Texas, der inspirerede sine studerende til at skabe et af de første rent sorte debat-hold. Midt i raceuroligheder og fordomme lærte Tolson sine elever at kæmpe mod overmagt og uvidenhed med ord, og det debat-hold, han var med til at skabe, endte med at blive et af de mest succesfulde i historien.

I 60'ernes USA er Harold Jones en travl football-træner. Radio er sort og lidt tungnem, men Harold giver ham lov til at hjælpe til med træningen. Det synes flere af holdets spillere ikke om, men over tre årtier viser Radio sig som holdet største fan nogensinde.

Sweeney Todd har meget at være bitter over. Han blev smidt i fængsel, selvom han var uskyldig, og han har mistet sin kone og datter. Da han bliver løsladt, slår han igen dørene op til sin barbershop, men nu er det en lidt anden behandling, som Todd tilbyder. Han har nemlig forvandlet sig til Den Djævelske Barber fra Fleet Street, der barbereer hovederne af sine kunder.

Det tossede hus er en af filmhistoriens klassikere og er lige så hylende morsom i dag som for 50 år siden. Filmen introducerede Grouchos mest berømte figur, kaptajn Spaulding, hvis sang blev tema i hans "You Bet Your Life" tv-program. Højdepunkterne inkluderer Grouchos African lecture ("En morgen skød jeg en elefant i min pyjamas. Hvordan han fik den på, aner jeg ikke") og kortspillet, som Harpo og Chico spiller med den velhavende selskabskvinde Mrs. Rittenhouse (Margaret Dumont). Filmmanuskript af Morrie Ryskind.

Filmen handler om de to amerikanske opfindere (Thomas Edison og George Westinghouse), der i 1880’ernes USA kæmpede om, hvorvidt jævn- eller vekselstrøm skulle være standard.

Romantik og sang i det vilde vesten. En cowboy bliver forelsker i en ung kvinde, og hun i ham, men de må meget igennem før de kan være sammen.

I starten af 1900-tallet er det ikke almindeligt at være kvinde, 30 år og ugift, hvilket Beatrix Potters forældre ofte gør opmærksom på. Men Beatrix har sine egne planer; hun vil være forfatter og skrive børnebøger om figuren Peter Kanin. Da hun møder den uerfarne forlæggeren Norman Warne, slår hun to fluer med et smæk. Bogen bliver udgivet, og hun forelsker sig. Men forældrene er bestemt ikke begejstrede for alliancen.

Ben Bugsy Siegal er en charmerende og farlig mand. Kvindernes mand, altid velklædt og en af USA’s topgangstere med magt over liv og død. En dag kommer han tilfældigt til en lille flække ved navn Las Vegas langt ude i ørkenen, og Bugsy får en rigtig god ide…

To stærke kvinder i armene på den legendariske digter Dylan Thomas. Den ene var hans ungdomsflamme, den anden er hans kone. Under anden verdenskrigs bombardementer af London former de tre et bånd så stærkt, at ingen bomber kan bryde det. Men måske kan kærligheden? Keira Knightley og Sienna Miller er sammen for første gang i et stærkt portræt af det lidenskabelige liv bag en af Englands største digtere.