Byens Lys begynder med en spiddende kritik af pomp, pragt og formalitet, og slutter med en af filmhistoriens mest berømte scener. Filmen bevæger både hjerte og lattermuskler så meget, at den i 1998 indtog en plads på Det Amerikanske Filminstituts Top-100 over de bedste amerikanske film nogensinde. Talefilmene havde fået godt fodfæste, da Charles Chaplin gik imod strømmen med denne filmklassiker, der kun indeholder musik og lydeffekter, og ingen tale. Historien om Vagabondens forsøg på at skaffe penge til en operation, der vil give en blind blomsterpige synet tilbage, giver stjernen den ideelle ramme at fremkalde både sympati og latter i. Vagabonden spiller både gadefejer, bokser, rig skabekrukke og redningsmand for en selvmorderisk millionær, og hans budskab er usagt, men forstået af alle: Kærlighed gør blind.

Den excentriske opfinder Wallace konsturerer et par mekaniske bukser. Desværre bruger hans lejer, Pingvin, bukserne til juveltyverier, og var det ikke for Wallaces kloge hund Gromit, var det hele sikkert gået grumme galt.

Forretningen blomstrer i Walter og Trofast´s Vask & Gå vinduespudserfirma og der er kærlighed i luften, da Walter falder for ejeren af den lokale garnforretning, den søde Ingeborg Lamshale. Men Walter har en ny opfindelse - en strikkemaskine - og eventyret ligger på lur: Fåretyverier, stor efterspørgsel på uld og Ingeborgs lede køter der lusker rundt…

Når Walter skal have en sine mange daglige kopper te, er ost og kiks en nødvendighed. Da Walter opdager, at der ikke er mere ost i køleskabet, og butikkerne er lukket, nærmer krisen sig gevaldigt. I sin hjemmelavede raket tager han til månen sammen med Trofast for at lede efter ost - som er det bedste, han ved.