En teatertrup i det nazi-besatte Polen bliver involveret i jagten på en spion som kunne vælte hele resistancen, men snart går alt over gevind.

I 1994 eksploderer borgerkrigen i Rwanda. Hutu-militserne dræber næsten en million tutsier, mens FN styrkerne må se magtesløse til, for ordren fra hovedkvarteret i New York lyder ubøjeligt på at bevare freden, ikke at skabe den! Men ikke kun FN svigter. Hele den magtfulde vestlige verden vender ryggen til folkemordet. Én mand har modet til at reagere. Som bestyrer af et luksushotel åbner hutuen Paul dørene for alle desperate, mens ondskaben går amok lige udenfor. Som en afrikansk Schindler, alene mod overmagten og med livet som indsats, trygler, bestikker og truer han i alle lejre for at redde sin familie og de alt for mange flygtninge fra døden. Paul vælger ikke side mellem hutuer og tutsier. Han er ikke nogen helt – han er et menneske.

Historien handler om Puyi, den sidste kejser af Kina. Man følger hans liv fra fødsel, da han bliver kejser som 3-årig og hersker over en halv milliard mennesker, da han bliver fængslet under den japanske invasion og til sidst i hans liv, hvor han blot er gartner.

Som et usædvanligt portræt af menneskelighed midt i en af historiens mest umenneskelige perioder udspiller handlingen i The Diary of Anne Frank sig i Amsterdam under 2. verdenskrig. Anne Frank og hendes familie gemmer sig for nazisterne sammen med nogle andre jøder i et loftskammer i byen. I begyndelsen oplever den 13-årige Anne opholdet som et spændende eventyr, men som tiden går, øges faren og angsten for at blive opdaget og deporteret.

I 1941 er barndomsvennerne Rafe og Danny blevet piloter i det amerikanske luftvåben. Rafe falder for sygeplejersken Evelyn, men forholdet ender brat, da hans fly skydes ned. Danny forsøger at trøste Evelyn, og de to forelsker sig. Men der er mere drama i luften. For Rafe er ikke død - og samtidig planlægger Japan at angribe USA's flådebase i Pearl Harbor.

Filmen handler om den illegale indvandrer Okwe. Han er oprindeligt uddannet læge og fra Nigeria, men i London arbejder han både som taxachauffør og som receptionist på et hotel. Her møder han den tyrkiske Senay, der arbejder som stuepige. Hun venter på at få behandlet sin ansøgning om asyl og må egentlig ikke arbejde, men et eller andet skal hun leve af. En dag får Okwe sig en særdeles ubehagelig oplevelse: Han opdager, at et af hotellets toiletter er tilstoppet - af et menneskehjerte. Han kan ikke kontakte politiet, da det vil afsløre, at han opholder sig illegalt i landet. Men hans nyerhvervede viden om Londons kriminelle underverden og handlen med organer er farlig. Hurtigt er han og også Senay involveret i en sag, der bringer deres liv i fare.

Emma (Gwyneth Paltrow) henslæber sit liv i starten af 1800-tallet med at leje Kirsten-Giftekniv for byens ugifte sjæle. Veninden Harriet (Toni Colette) står især for skud. Skønt hun har forelsket sig i en landmand, mener Emma, hun skal stile højere. Uden held forsøger hun at matche Harriet med unge mænd med stand og formue i behold. Emma indser først, at hun leger godt og grundigt kispus med alle impliceredes følelser, da hun selv bliver ramt af Amors pil. © Scope

Amerikansk thriller fra 2000.Løjtnant Tyler er næstkommanderende på et amerikansk krigsskib, som er på en hemmelig mission i 1942. Det gælder nøglen til den tyske flådes hemmelige kode, der findes på en beskadiget u-båd, som de erobrer midt ude i Atlanten. Da deres eget skib torpederes, er det nu op til Tyler at redde besætningen og koden hjem om bord i den gennemhullede tyske båd, skarpt forfulgt af den tyske flåde.

Noget truende er ved at overtage Ginas verden. Noget som ikke længere kun hjemsøger hendes mareridt, men også trænger ind i selve virkeligheden. Da Gina indser den frygtelige sandhed, er det allerede for sent. Oscarnominerede Sean Ellis prisbelønnede gyserfilm The Broken leverer en ubehaglig atmosfære kombineret med gysende chokeffekter.