I årene før Anden Verdenskrig tvinges en fattig, japansk pige til at forlade sin familie for at arbejde som stuepige i et geisha hus. På trods af en forrædderisk rival, der vil knække hendes livsmod, blomstrer hun op og udvikler sig til den legendariske geisha Sayuri. Smuk og kultiveret forfører og erobrer hun tidens mest magfulde mænd, men er samtidig plaget af en hemmelig kærlighed til den eneste mand, hun ikke kan få.

2. Verdenskrig. Den hårdkogte major Reisman står i England for optræningen af tolv skrappe drenge. Det er mordere, voldtægtsmænd og gemene røvere. Og majoren går til opgaven uden fløjlshandsker. De må gennem et træningskursus, der er hårdere end noget andet, man hidtil har set, inden de bliver kastet ud i faldskærm over fransk jord på en mission, der meget vel kan betyde døden for dem alle.

19. februar 1945. På den lille vulkanø Iwo Jima ca. 600 km syd for Tokyo får generalløjtnant Tadamichi Kuribayashi og hans japanske styrker nok at se til, da en kæmpe amerikansk styrke går i land fra Stillehavet. Det bliver stillehavs krigens mest blodige slag, og det varer uventet længe, for selv om oddsene er uhyggeligt ringe, har de stolte japanere ikke i sinde at give op så let.