Under 2. Verdenskrig bliver en gruppe menige amerikanske soldater kastet i den berygtede tyske fangelejr Stalag 17. De bruger størstedelen af deres tid på at planlægge, hvordan de kan hjælpe hinanden med at flygte. Men da to fanger bliver dræbt under et flugtforsøg, bliver de klar over, at de har en spion i deres midte.

Den fascinerende fortælling om de eneste tre mænd som det nogensinde lykkedes at flygte fra det berygtede lukkede fængsel på Alcatraz.

Betty Mahmoody har i 6 år været lykkeligt gift med sin iransk-fødte mand, Moody. I 1984 rejser de og deres 5-årige datter til Iran for at besøge hans familie. Iran styres totalitært af ayatollahen og hans shia-muslimer og landets værste fjende er USA. Men Moody lover at besøget kun bliver i 14 dage, og at han vil bringe sine piger sikkert tilbage til Staterne... –Han lyver..! Flugt bliver den eneste udvej for Betty og hendes datter. Flugt fra manden. Flugt fra tusindårige islamiske love der gør kvinden hans ejendom. Flugt fra landet der kræver total lydighed og hvor svig kan koste livet...

Tre kvinder, Jane, Robin og Holly ender af forskellige personlige grunde i den samme bil på de amerikanske landeveje. Jane, lesbisk musiker, har fået nok af New York, og vil prøve lykken i L.A. Hendes veninde Holly, forlader sin narkoman-kæreste Nick, og tager med ud i det blå. Robin er den hvide overklassepige, som tilsyneladende ikke har noget mål med sin rejse. Da Nick findes død i sit hjem, begynder turen at ligne en flugt. Men det er ikke det eneste problem den lille flok har.

Nytårsaften bliver den gigantiske luksusliner Poseidon ramt af en flodbølge af de store og vender bunden i vejret. En lille gruppe overlevende bliver fanger dybt inde i skibet og må arbejde sammen for at slippe ud af skibsvraget, der langsomt fyldes med vand. Opgaven gøres ikke lettere af, at alt er smadret og vendt på hovedet.