Da hr. Chow og fru. Chan finder ud af, at deres ægtefæller er dem utro, opstår der sympati og måske kærlighed mellem de to ensomme mennesker. Men de er bange for, at folk skal tro, at de også har noget kørende, og vælger derfor at gå hver til sit.
Den grusomt sandfærdige beretning om den slemt deforme, dybt intelligente stakkel, der i Victoria-tidens England må hutle sig gennem tilværelsen som attraktion i et freakshow til spot & finger-pegeri for massen, inden han møder lægen Frederick Treves (Hopkins i sin bedste rolle... der har været mange, men denne slår dem alle!), der som den første får kendskab til Merricks smukke sind og sjæl, er ubeskrivelig stærk og tankevækkende kigning.
Persepolis er fortællingen om den selvstændige pige Marjane, der nægter at makke ret. Marjane forsøger gennem sin barndom og ungdom at finde sig til rette med sine omgivelser. Men det er ikke nemt, slet ikke når man vokser op under præstestyret i Iran. Hendes interesse for ABBA og Nike-sko, og ikke mindst hendes lyst til at ytre sig overfor autoriteter gør, at hun vækker vel meget opsigt.
Med en ussel pension lever Umberto på et lille værelse sammen med sin hund. Som tidligere statsansat har han stadig sin værdighed, men da han ikke kan betale huslejen står han på gaden
I 1960'ernes Hongkong flytter forfatteren Chow ind på et hotelværelse. Han lider under mindet om et uforløst kærlighedsforhold og begynder at skrive en science fiction-roman om et tog, der kører mod året 2046, hvor man kan genfinde den tabte tid. På overfladen lever han et ubekymret playboy-liv med mange smukke kvinder. Men Chow kan ikke for alvor give sig hen, for han kan ikke glemme sin store kærlighed.
Sandra Bullock spiller en ensom jernbanevagt, Lucy, som er hemmelig forelsket i Peter, en mand, som hun kun har set på afstand. Efter at have reddet Peters liv, tror alle pludselig, at hun er hans forlovede. Selv ligger Peter i koma, ude af stand til at protestere, men hans familie tager imod Lucy med åbne arme. Hun burde nok fortælle dem sandheden, men der er altså lidt svært, når Peters familie er lige det hun har savnet i sit liv. Men så, mens den perfekte drømmefyr ligger der i koma, begynder Lucy at få øjnene op for Peters bror Jack (Bill Pullmann).
Bobby Green har den hotteste natklub i Gotham, hvor gangstere og andet godt folk giver den gas til den lyse morgen. Bobby gør sit bedste for at holde hemmeligt, at både hans far og bror er pansere og dermed bestemt ikke velsete blandt klubbens klientel. Men da den russiske mafia erklærer åben krig mod politiet bliver Bobby nødt til at vælge side.
Annie er journalist og lige blevet forlovet med Walter. Ikke desto mindre rejser hun til Seattle for at møde Sam, efter Sams søn i national radio har fortalt om hans kones død, og hvordan han har brug for en ny kvinde i sit liv. Annie beslutter at den kvinde godt kunne være hende - lige indtil hun møder Sam
Millionæren Steven Taylor har alt. Lige bortset fra det, han ønsker sig allermest: at hans kone elsker ham! Desværre for Taylor forholder det sig ganske anderledes; den smukke, rige og intelligente Emily Taylor (Gwyneth Paltrow) er træt af at blive betragtet som sin mands ejendom og har i trods fundet sig en elsker, den jævnaldrende David Shaw (Viggo Mortensen). Men da Steven opdager sin kones affære, udtænker han en grufuld hævn. Han går i gang med at planlægge det perfekte mord!