Brian bor på Østerbro i København. Han ryger fede, drikker bajere og laver småbræk, men ønsker sig et liv i en 3-værelses lejlighed med kone, barn og fast arbejde. Denne dokumentarfilm er et pågående og solidarisk portræt af et ungt menneske. En stor del af filmen er optaget af Brian selv og hans venner. Vi følger Brian fra han er 16 til han er 18 år.

I Nattens Engel møder vi den 22-årige digter Michael Strunge som den gennemgående figur i Københavns øde gader. Natten er hemmelighedsfuld og byen drømmeagtig som et eventyrslot. I filmen optræder bl.a. de unge poeter F.P. Jac, Bo Green Jensen samt Henrik S. Holck som sanger i et klip fra Rockmaskinen på Christiania. Michael Strunge er gennem sit korte liv blevet en legende og står i dag som en banebrydende digter. Nattens Engel er et unikt dokumentarisk materiale, optaget seks år inden Strunges tragiske død i 1986.