Den midaldrende kat Buller lever et liv i sus og dus i et højhus med sin søn Felix. Felix er en vild og eventyrlysten killing, som er nysgerrig på verdenen udenfor. En dag begiver han sig udenfor lejligheden for at finde katteparadiset Kattopia, hvor han håber at møde sin mor. For at finde sin søn må Buller derfor begive sig på en farefuld færd gennem storbyens gader sammen med sin gode ven, papegøjen Arald. Med levende og farverig animation fortæller 'Felix på vilde eventyr' en hjertevarm historie om dét at blive væk fra hinanden, og hvordan man finder sammen igen.

Vinteren står for døren, og det er tid for Pjuskes og hans familie at trække sydpå. Men den lille PJUSKE forhindres i at flyve med sin familie og han efterlades helt mutters alene på Island. Han beslutter sig for at krydse øen i håb om at nå den mystiske dal, han har hørt sin familie snakke om. Paradisdalen - en dal, hvor det aldrig bliver vinter. På sin rejse lurer mange farer, men han bliver også gode venner med den halvskøre kæmpefugl, Giron, som har fået sine vinger stækket af den onde rovfugl, Dyster. Sammen udgør det skæve makkerpar et stærkt værn mod vinterens farer i deres fælles færd mod Paradisdalen og mod Pjuskes genforening med sin familie.