Den kristne sing-and-song- writer Jeremy Camp møder den skønne Melissa efter en koncert. De forelsker sig i hinanden - men det viser sig hurtigt, at Melissa har kræft. Til trods for det ender de med at blive gift. Melissa får det dog stadig værre - og hendes sygdomsforløb får Jeremy til at begynde at tvivle på sin tro.

Den sande historie om marinkorporal Megan Leavey, der danner et stærkt bånd med en aggressiv kamphund, Rex. Mens de er udsendt i Irak, gennemfører de to mere end 100 missioner og redder utallige liv, indtil en IED-eksplosion sætter deres trofasthed på prøve.

En dag bliver Dick Cheney den mest magtfulde vicepræsident i USA's historie. Så magtfuld, at han i praksis overgår sin præsident, George W. Bush, og for evigt ændrer historiens gang. Cheney's kurs mod magtens tinde starter i 1968, da han får job for republikaneren Donald Rumsfeld. Cheney arbejder sig op i systemet, og da han bliver vicepræsident, får han nærmest uhindret magt under en svag præsident.

Clint Eastwoods 1988-biografi om den verdensberømte sorte jazz-musiker, en af de største på saxofon, Charlie Parker, er velmenende og seriøs og indeholder mange gode detaljer, men er også en noget tung og dyster affære. Filmen er bygget op over en række enkeltscener i Parkers liv, fra hans barndom i Kansas City og hans ægteskab med Chan Richardson (Diane Venora) til hans død i en alder af kun 34. Forrest Whitaker er glimrende som Parker.