Boris Karloff spiller hovedrollen som en af filmhistoriens mest legendariske monstre i denne film, som af mange opfattes som alletiders største gyserfilm nogensinde. Dr. Frankenstein (Colin Clive) vover at eksperimentere med liv og død ved at skabe et menneskeligt monster (Karloff) af ligdele. Instruktøren James Whales fortolkning af Mary Shelleys roman og Karloffs medfølende portræt af Frankenstein uhyret, der søger sin egen identitet, gør Frankenstein til et mesterværk ikke kun i sin genre, men for evigt i filmhistorien.

Den klassiske historie om dr. Jekyll, som i sit laboratorium skaber en eliksir, som forvandler ham til monsteret mr. Hyde. Som mr. Hyde bevæger han sig ud i Londons nat for at udleve nogle af sine undertrykte sociale og seksuelle lyster. Langsomt begynder den brutale mr. Hyde at overtage mere og mere af dr. Jekyll.

Warner Brothers' opfindsomme, livsbekræftende musicals fra 30'erne, ofte med Busby Berkeleys koreografi og med sange af Harry Warren og Al Dubin, er blandt de bedste inden for genren, og 42nd Street fra 1933 er måske den allerbedste, de lavede. Det er en såkaldt backstage musical – en musical om det at lave en musical – og den blev i sin tid så stor en succes, at den reddede filmselskabet fra at gå fallit. Filmen er en evigt ung og frisk fest for øjet og øret.

To mennesker går mod hinanden på en gade et tilfældigt sted i London. En ung pige med skrigende rødt hår og en mand i 30’erne. Deres blikke mødes, og de smiler begge. Disse to personer er: Dan, en forfatter, der arbejder med at skrive dødsannoncer, og Alice, en frisk, åbenhjertig pige, der stripper. Da de mødes, er det kærlighed ved første blik, og de to flytter hurtigt sammen. Vi møder Dan igen nogen tid senere. Han har fået skrevet og udgivet sin første bog, og nu er han hos en professionel fotograf for at få taget et portrætbillede. Fotografen Anna har læst hans bog, der er baseret på Alices liv, og hun er en smule fascineret af ham. Han bliver til gengæld med ét forelsket i hende og på trods af, at Alice henter ham om kort tid, kysser han Anna. De to er lige på nippet til at kaste sig over hinanden for alvor, men bliver afbrudt, da Alice ringer på døren. Anna møder Alice, og derefter bliver hun nødt til at afvise Dan.

Tracy Turnblad er en overvægtig high school-elev, hvis eneste drøm er at komme med i et danseprogram i Baltimore. Hendes far opfordrer hende til at følge sine drømme, men hendes mor advarer om, at hun jo ikke ligner de andre piger i programmet. Tracy får en plads på holdet efter at have gjort indtryk på programmets vært, men redder sig også en modstander, da hun hurtigt bliver en populær fornyelse på holdet. Skolens smukkeste pige ser sig vred på hende, og hendes mor er helt tilfældigt leder af den lokale tv-station.