Et kvindelig findes i en grøft i Gyunggi-provinsen i 1986. Hun er det første offer i en serie bestialske kvindemord. Det lokale politi arresterer en ung mand, som de lokker til at tilstå. Men detektiven Tae-yoon fra Seoul vil efterforske sagen ordentligt. Instruktøren af Parasite leger også her med genrer og sociale skel. Baseret på en sand historie.

Hitchcocks thriller om dobbeltheden i mennesket, personificeret af den psykopatiske Bruno (Robert Walker) og den "gode" Guy (Farley Granger), regnes for en af hans bedste film. De to mødes i et tog, Bruno hader sin far, Guy er nyforelsket og træt af sin utro kone. Bruno foreslår, at han og Guy skal "bytte" mord, således at de hver for sig har et alibi. Guy slår Brunos forslag hen som en spøg, men Bruno går ufortrødent i gang med sin del af den foreslåede plan!

Lumberton, North Carolina. Den unge Jeffrey Beaumont vender tilbage til en lille forstad, da hans far får et slagtilfælde. Fundet af et afskåret øre bliver Jeffreys adgang til den idylliske bys underverden, der omfatter vold, afpresning og sadisme. Jeffrey begynder at se den pæne, jævnaldrende Sandy, men er samtidig tiltrukket af den noget ældre natklubsangerinde Dorothy. Hans forsøg på at hjælpe Dorothy, fører ham i kontakt med psykopaten Frank.

Langsomt kommer du til bevidsthed i ethalvmørkt, ulækkert, stinkende kældertoilet. Du er lænket til et tykt rør. I den modsatte ende af rummet får du øje på en anden person, lænket præcis som dig selv. Så opdager du liget på gulvet i midten af lokalet. Der står en kassettebåndoptager ved siden af liget. Langt udenfor din rækkevidde. I din lomme finder du et kassettebånd. Du er fanget i en modbydelig, udspekuleret fælde. Hvorfor? Hvordan slipper du løs? Én af Jer - men kun én - kan måske komme herfra i live. Det kræver, at du er i stand til at gøre noget meget, meget grimt ved dig selv og gøre noget helt forfærdeligt ved den anden. Ønsker du at leve? Ønsker du virkelig at leve?

Selvom David stadig er en dreng er han noget at en troldmand, når det gælder computere. Lidt tilfældigt hacker han sig ind i Pentagon og begynder på at spille Global Thermonuclear Warfar mod computeren. Det viser sig snart at den tager spillet meget alvorligt og snart er godt i gang med at starte 3. Verdenskrig. Men kan computeren nu forstå, at Davis kun spillede for sjov?

Dukkemageren Jeronimus forsvinder under mystiske omstændigheder fra sit værksted. Hans datter Olivia og Dr. Hotson opsøger den berømte Mesterdetektiv Basil Mus på Baker Street, for at få hjælp. Inden længe finder Basil ud af, at det er Flakse, den frygtede professor Rottigans medhjælper, der har kidnappet Jeronimus. Men hvorfor?Basil og hans venner begynder at lede efter spor, og snart er de lige i hælene på Rottigan. Det viser sig, at den ondskabsfulde professor har planer om at tage magten over landet. Spørgsmålet er nu om Basil, Dr. Hotson og Olivia kan sætte en stopper for de ondsindede planer...

Den aldrende politimand Will Dormer bliver sendt fra Los Angeles til en lille by i Alaska, da en kollega bliver myrdet under efterforskningen af mordet på en teenagepige. Dormers møde med den hovedmistænkte, Walter Finch, bliver noget af en styrkeprøve med den hovedmistænkte. Samtidig plages Dormer af søvnløshed i en grad så det truer med at undergrave hans dømmekraft og psykologiske ligevægt.

Jake (Craig Wasson) er en andenrangs skuespiller, der tager småjobs af tvivlsom art ind imellem sine roller i vampyrfilm. Han ender som hushjælp hos en kollega, der viser ham sin ”favoritnabo”, en velproportioneret kvinde (Melanie Griffith), som stripper for åbent vindue hver eneste aften. Jake bliver besat af at mødes med hende, men da han bliver vidne til et mord, opdager han ved samme lejlighed, at politiet faktisk elsker at skyde skylden på vindueskiggere.

Da jazzmusikeren Danny Parkers kone bliver myrdet, begynder han at drive rundt blandt Los Angeles pushere og narkomaner i et forsøg på at opklare, hvem der stod bag hans kones død.

Fire nye noir-historier fra den hårdkogte by Sin City. En lørdag nat finder Marv sig selv i et blodbad uden erindring om, hvad der er gået forud. En ung gambler, Johnny, udfordrer byens magtfulde senator til et spil poker. Natklubdanserinden Nancy søger hævn over drabet på hendes beskytter, panseren Hartigan. Endelig lokkes detektiven Dwight ud på dybt vand af den sexede sirene Ava Lord.

Livet på en amerikansk high-school, når det udvikler sig allerværst: Skolen styres ikke længere af hverken rektor eller lærerne, men af en brutal bande punkere, anført af 16-årige Stegman. Med trusler, afpresninger og vold slår de atmosfæren an, og de positivt indstillede elever har ikke en chance.

Nic og hans kæreste Haley er ved at forberede en roadtrip på tværs af USA, og de får selskab på turen af hans ven Jonah. De to fyre, der studerer på MIT, er samtidigt i gang med at opspore en mystisk hacker, der er ude efter dem. Nic og Jonah forfølger et signal, som de mener kommer fra hackeren og ender ved et hus midt i ørkenen. Nic bliver slået ud og da han vågner op befinder han sig pludselig i et hvidt rum, fuld af folk i hvide dragter og en mand, Dr. Damon (Laurence Fishburne), begynder at stille mange, mange spørgsmål.

Virkeligheden og den virtuelle verden kolliderer på uhyggeligste vis, da en gruppe unge mennesker spiller spillet Stay Alive. Det er et mystisk og okkult videospil, hvor den, der dør i spillet, bliver myrdet på samme måde i virkeligheden. I en kamp mod uret forsøger de overlevende (blandt andet Frankie Muniz, Milo Ventimiglia og Sophia Bush) at løse spillets gåde, mens de prøver at undgå døden.

Agent Marshall Lawson mister sit team af professionelle soldater i et koldblodigt og tilsyneladende tilfældigt sammenstød. Han påtager sig jobbet at efterforske de mystiske omstændigheder omkring den brutale nedslagtning, og det fører til opdagelsen af en operationsstyrke, CTX Majestic, der er så hemmelig, at militæret nu ønsker Marshall elimineret. Bag det hele står en gruppe korrupte militærfolk, som har slået sig på narkohandel.