Året er 1997. Inger, hendes søster Ellen og svoger Vagn er på bustur mod Paris. Bussen har knap nået motorvejen før Inger delagtiggør resten af selskabet i sin sindslidelse - og turen til byernes by bliver en uge de aldrig vil glemme. For Inger har en skjult dagsorden for turen, og ved ankomsten indleder hun jagten på en tabt kærlighed. Rose er en stærk og hjertevarm fortælling om familie, kærlighed og om, at intet er, som man tror ved første øjekast.

Marty McFly tager sammen med sin kæreste Jennifer og videnskabsmanden dr. Brown en smuttur frem i tiden til år 2015 for at få styr på McFly-familiens fremtid. Desværre får udflugten fatale konsekvenser, og Marty må ud på endnu flere tidsrejser for at rette op på historiens gang og de mere og mere kaotiske familieforhold.

Teenageren Marty McFly må rejse tilbage i tiden til det vilde vesten for at redde dr. Brown fra at blive skudt i ryggen. Spørgsmålet er bare, hvordan de to venner kan vende tilbage til nutiden, når deres tidsmaskine mangler benzin - et brændstof, som endnu ikke er opfundet i 1885. Desuden kommer dr. Brown's forelskelse i lærerinden Clara også lidt på tværs af rejseplanerne.

Slikbaronen Willy Wonka har i årevis været en næsten eneboer i hans fabrik, som ingen nogensinde ser nogen gå ind eller ud af, men pludseligt annoncerer han at fem heldige vindere vil blive givet en rundtur på hans fabrik og én vil vinde et livstids-forbrug af hans chokolade. Charlie, en dreng fra en fattig familier, finder en kupon, og, sammen med fire andre børn, tager han ud til fabrikken, uden anelse om hvad de kan forvente indenfor.

Poppy og Branch nu officielt, et par! Efterhånden som de lærer hinanden at kende, opdager Poppy, at Branch har en hemmelig fortid. Han var engang medlem af hendes yndlings boyband - fænomenet BroZone - med de fire brødre: Floyd, John Dory, Spruce og Clay. BroZone gik i opløsning, da Branch stadig var en baby, ligesom familien gjorde, og Branch har ikke set sine brødre siden. Men da Branchs bror Floyd bliver kidnappet på grund af sine musikalske talenter af et par skumle popstjerneskurke – Velvet og Veneer – må Branch and Poppy begive sig ud på en oplevelsesrig og følelsesladet mission for at genforene de andre brødre og redde Floyd fra en skæbne, der er endnu værre end popkulturel forglemmelse.

Spilfigurerne Vilde Rolf og Vanilje nyder livet som helte i arkadehallens retromaskiner. Da ejeren, hr. Litwak, tilkobler et trådløst netværk, vover Vanilje sig ud på World Wide Web for at finde en reservedel til sit spil. Hun opdager sit sande kald som racerstjerne i et farligt online-bilspil, men Rolf er bekymret for at miste sin eneste ven. Hans forsøg på at få Vanilje tilbage udløser kaos på internettet.

Superskurken Fantômas er tilbage, og denne gang vil han ikke nøjes med mindre end verdensherredømmet. Professor Lefèvre har opfundet en maskine, der kan hjernevaske mennesker, hvilket passer særdeles godt i Fantômas' kram. I et tog til Rom har reporteren Fandor maskeret sig som professoren - og på den måde håber kommissær Juve at kunne lokke forbryderen frem. Men Fantômas lader sig ikke narre, og det bliver et nervepirrende eventyr med storslået finale i bunden af en særdeles aktiv vulkan.

Fantomas har en djævelsk plan. Han vil beskatte verdens rigeste mænd og lade dem få lov til at beholde livet til gengæld. De stakkels skattebetalere søger beskyttelse på et slot i det skotske højland, hvor parret kommissær Juve og journalisten Fandor prøver at standse mestertyvens fremfærd. Men som det plejer at ske, famler lovens lange arm i mørket, og de bliver nødt til at slås med spøgelser, falske lorder og snigmordere. Slottet er fuldt af fantomer, men hvor er den maskerede hævner?

Den er helt gal om bord på den første kommercielle rumfærge til Månen. En terrorist har en bombe i tasken, motorerne sætter ud, færgen vender snuden direkte mod Solen, og kaffebeholdningen slipper op. Kun én mand kan redde situationen, og det er tilfældigvis selv samme Ted Striker, som to år forinden nødlandede en Boeing mod alle odds.