I 'Sømænd på vulkaner' møder vi Frank Sinatra, Gene Kelly og Jules Munshin på orlov – læs: pigejagt – i New York i en nyskabende og opfindsomme filmmusical. Afsættet var usædvanligt: En ballet af Jerome Robbins med musik af Leonard Bernstein. Forfatterparret Betty Comden og Adolph Green (som senere skrev ’Singin’ in the Rain’) opdigtede en historie omkring balletten, og således blev balletten til en scenemusical 1944. Filmselskabet MGM købte filmrettighederne, og det fortrød man næppe. Stanley Donen og Gene Kellys film er en perlerække af vittige og energiske numre og blev en stor succes. En stor del af charmen skyldes, at Gene Kelly som frontmand og medinstruktør insisterede på, at en række scener skulle optages on location i New York, ikke i et filmstudie.

Det katolske overklassepar, Marie og Claude Verneuils, traditionsbundne verdenssyn bliver godt og grundigt udfordret.Grunden skal findes hos parrets børn, hvor tre ud af fire er gift med henholdsvis en araber, en jøde og en asiat. Men deres sidste datter kan heldigvis rette op på situationen ved at gifte sig med en hvid franskmand. Chokket kommer derfor prompte, da hun introducerer sin forlovede, som er sort. Da han skal præsentere sin familie, viser det sig, at racismen går begge veje, og at alle må tage deres menneskesyn op til revision.

Michael har både kone og børn, men livet føles alligevel tungt. Indtil han opdager et hemmeligt sted, som tilbyder en løsning: sexbots. De er programmeret til at vide, præcis hvad du vil have, og hvad der forventes af dem.