18-årige Jamal er kun ét spørgsmål fra at vinde den store gevinst i Indiens udgave af 'Hvem vil være millionær?', da han bliver anholdt af politiet. For hvordan kan en forældreløs knægt fra Mumbais værste slumkvarter kende alle de rigtige svar? Snyder han? Underkastet et brutalt forhør fortæller Jamal den utrolige historie om sit liv på gaden og om den pige, han elskede og mistede. Danny Boyle's energibombe af en film modtog hele otte Oscars, bl.a. for bedste film.
Anne Boleyn er ung, brandlækker og meget ambitiøs. Hun vil således gøre alt for vinde Kong Henry den Ottendes kærlighed. Alt i alt går det meget godt med projektet. Det eneste problem er, at hendes søster Mary, der også er særdeles attraktiv, har præcis samme planer.
I 'Nick and Norah's Infinite Playlist' møder vi den unge Nick, som lige er blevet droppet af sin kæreste. En aften i byen laver Nick et desperat forsøg på at gøre ekskæresten jaloux, ved at lade som om han har fået en ny kæreste. Pigen Norah er til hjælp, da hun selv ønsker at folk skal behandle hende mindre som den evige single. Sød musik opstår mellem Nick og Norah i 'Nick and Norha's infinite Playlist', som har Michael Cera ('Superbad' og 'Juno') i hovedrollen.
Et filmhold er i gang med optagelserne til filmatiseringen af John Fowles berømte roman, hvor den ellers forlovede biolog Charles forelsker sig i Sarah, der har et skidt rygte efter en affære med en fransk løjtnant. Skuespillerne Anna og Mike spiller de to hovedroller og under optagelserne indleder de to et forhold, der på mange måde minder om den film, de indspiller samtidig.
På universitetet i Oxford i 1925 bliver Charles Ryder ven med den unge, excentriske aristokrat Sebastian, søn af lord og lady Marchmain. Charles inviteres hjem til familiens storslåede gods, Brideshead, og snart er han og Sebastian uadskillelige. Charles forelsker sig i Sebastian's søster, Julia, men noget truer med at komme imellem dem. Nemlig familien Marchmain's stærke katolske tro.
Den unge Philip mister sin elskede fætter og værge, Ambrose, da han dør under et kurophold i Italien. Philip er sikker på, at Ambrose blev myrdet af sin gådefulde, nye hustru, Rachel. Men Philips følelsesliv sendes ud på en gevaldig rutsjebanetur, da Rachel dukker op på godset i England, for snart forelsker han sig vildt i den smukke unge kvinde.
Hustleren Jack Ryan får job som dommer Walter Crewes personlige oppasser på Hawaii. Solen skinner, der er penge på kontoen, og Jack nyder livet, indtil han møder og forelsker sig i den nuttede Nancy. Hun er nemlig sendt ud af byggespekulanten Ray Ritchie, der er en af dommer Walters gamle fjender. Pludselig er livet ikke længere så enkelt for Jack.