I det lovløse grænseområde mellem USA og Mexico slutter den unge FBI-agent Kate Macer sig til forsvarsministeriets agent Matt Graver for at deltage i kampen mod de mexicanske narkokarteller. Den lille specialgruppe, der også tæller den hemmelighedsfulde Alejandro, begiver sig ud på deres hemmelige opgave. Snart går det op for Kate, at hun må lægge sin gamle opfattelse af lov og ret bag sig, hvis hun vil overleve.
Mari og hendes ven tager ud til hendes forældres afsidesliggende sommerhus, hvor de bliver kidnappet af en gruppe flygtede fanger. Mari bliver brutalt overfaldet og efterlades nær døden hvorefter hun rædselsslagen forsøger at kæmpe sig tilbage til sommerhuset. Der er bare det problem, at hendes overfaldsmænd har søgt ly samme sted. Da hendes forældre finder ud af, hvad der skete, sørger de for, at fangerne bitterligt fortryder deres valg af skjulested.
David Hess (kendt fra bl.a. Wes Cravens Last House on the Left) spiller Alex, der sammen med Ricky (John Morghen) hjælper det rige par Tom og Lisa med at reparere deres bil, da denne bryder sammen på vej mod en fest hos deres venner. Alex inviterer sig selv og Ricky med til festen, og da de ankommer, varer det ikke længe, før et sadistisk spil bryder ud, hvor de forskræmte gæster pludselig står ansigt til ansigt med, hvad der viser sig at være to perverterede psykopater. Men måske er alting ikke, som det først ser ud?
Roy Egan havde ellers trukket sig tilbage, men så bliver han lokket med på et kup, planlagt af hans lillebror Lee (Timothy Hutton). Kuppet går godt, men efterfølgende forråder den ene af røverne, Skip Kovich (Stephen Dorff), sine makkere, hvorefter Roy bliver tvunget til at træde i karakter og dræbe sig vej gennem LA's underverden for at finde frem til ham.