"Milk" er den virkelige historie om bøsserettighedsforkæmperen, politikeren, ikonet, helten og fænomenet Harvey Milk. Hans liv ændrede historien, og hans mod ændrede mange menneskers liv. Harvey Milk var den første erklærede homoseksuelle politiker, der blev valgt til et offentligt embede i USA. Stedet var San Francisco og året var 1977 - Harvey Milk stod på randen af en ny tid og havde selv skabt et politisk gennembrud for homoseksuelles rettigheder og menneskerettigheder generelt. Kort tid efter valget blev Milk dræbt, skudt ned af en rival til embedet.

Under det tætte løv og glimtvise solskin i en regnskov i Rwanda trives en bjerggorillafamilie med samvær og leg. Sammen med dem er en kvinde, som efterligner deres bevægelser, foregiver at tygge blade og bliver accepteret af gruppens dominerende han. Den kvinde hedder Dian Fossey. Abeeksperten Fosseys bemærkelsesværdige pionerarbejde bliver skildret i denne film instrueret af Michael Apted, som hovedsagelig er indspillet i bjerggorillaernes eget miljø. Med en præstation, der indbragte hende en Golden Globe-pris for bedste skuespillerinde, skildrer Sigourney Weaver den karismatiske Fossey, som var drevet af en egenrådighed, der både var hendes styrke … og måske førte til det tragiske mord på hende. Et liv der endte alt for hurtigt.

Bobby Green har den hotteste natklub i Gotham, hvor gangstere og andet godt folk giver den gas til den lyse morgen. Bobby gør sit bedste for at holde hemmeligt, at både hans far og bror er pansere og dermed bestemt ikke velsete blandt klubbens klientel. Men da den russiske mafia erklærer åben krig mod politiet bliver Bobby nødt til at vælge side.

Angelina Jolie spiller enken Marianne Pearl, hvis bog filmen bygger på. A Mighty Heart er baseret på Marianne Pearls erindringer om sin desperate kamp for at finde sin mand, før det var for sent. Han var Wall Street Journal journalisten Danny Pearl, der befandt sig i Karachi, hvor han blev kidnappet og halshugget af ekstremister. Filmen handler om hans bevæggrunde for at befinde sig i Karachi i Pakistan, om hans bortførelse og om Marianne Pearls intense bestræbelse på at finde ham i ugerne efter hans forsvinden og hans endelige død.

Narkobetjenten John Hatcher trækker sig tilbage fra sit barske job for at slappe af hos sin søster i en stille forstad til Chicago, men idyllen varer ikke længe. Ved et tilfælde havner han nemlig midt i et væbnet opgør imellem colombianske og jamaicanske narkobaroner, og de tager ikke let på den utidige indblanding. Efter et gammelt ritual dømmer de derfor Hatcher og hans familie til døden.

Gyserforfatteren Thad Beaumont håber på at kunne distancere sig fra sine bloddryppende romaner og fra "George Stark" - det pseudonym han har udgivet bøgerne under. For at opnå dette fingerer han sit eget lille mord: et pressenummer, som burde lade Stark hvile i sin grav for altid. Men da hans bekendte findes myrdet på grusom vis, og hans egne fingeraftryk er overalt på gerningsstederne - er Beaumont lamslået, indtil han finder ud af, at Stark er blevet vækket til live... og har begivet sig ud på et brutalt hævntogt!

En familie bliver fanget i eget hjem, da maskerede mænd begynder at lege en skræmmende leg med dem. I løbet af natten bliver legens mystiske regler klare, og familien opdager, at deres mareridt bliver live-streamet til seere over hele verden, der følger med.