Bag titlen Hotel Atlantic gemmer sig et af de store mesterværker fra stumfilmstiden, nemlig F.W.Murnaus Der letzte Mann. I en ægte filmisk stil, næsten uden brug af indskudte tekster, fortælles historien om hotelportieren (Emil Jannings), som på grund af alder degraderes til toiletpasser. Filmen beskriver nådesløst den gamle mands sociale nedtur, herunder prestigetabet ved den manglende uniform. Men til sidst sker der noget helt uventet.

En tegnefilm om den lille dreng Champion, der bor hos sin bedstemor Madame Souza. Han keder sig frygteligt, indtil Madame Souza opdager, at han er allermest lykkelig, når han sidder på en cykel. Så får Champion lov at bruge al sin tid på cykling og træner rigtig hårdt. Til sidst er han parat til at deltage i det verdensberømte Tour de France-cykelløb.