Mars. Få dage før Allehelgensaften 2071. Nogle skurke sprænger en tankbil i luften på Highway 1 og slipper en dødelig virus fri, som dræber hundredvis af mennesker. Fordi myndighederne frygter et endnu mere ødelæggende biokemisk angreb, udloves der en astronomisk dusør for pågribelse og anholdelse af den person, som står bag attentatet. På rumskibet "Bebop" keder Spike og hans besætning af dusørjægere sig og mangler penge. Men nyheden om dusøren ændre alt.
I 1800-tallets England må bondepigen Tess sande, at skønhed har sin pris. Da hendes fattige far erfarer, at han nedstammer fra den adelige familie d´Urberville, sender han Tess til at bo hos en fjern slægtning i håb om en økonomisk gevinst. Det bliver starten på en omtumlet tilværelse for den unge kvinde, der bliver kastebold mellem mændene.
Iskolde Madam M er hjernen bag en skole for kvindelige lejemordere. Forførende unge kvinder kidnappes og gennemgår seks års intensiv kampsportstræning og seksuel uddannelse, der forvandler dem til uimodståelige dræbermaskiner, der kan begå sig over alt og slå ihjel med alt.... Hendes 40 ´elever´ er nu klar til den afsluttende eksamen. Pludselig flænger skudsalver mørket på sovesalen. Ordren brøler gennem megafonen: dræb pigen ved siden af dig og slæb liget udenfor! Kun tre overlever massakren. Tre færdiguddannede elitemordere. På de næste missioner overstiger pigerne alle forventninger. Deres mandlige ofre dør uventet, sitrende i seksuel ekstase. Men CIA har fået færten og sat deres bedste agenter på elimineringen. Slutspillet er i gang…
15-årige Beverley er en begavet pige med et særligt talent for at skrive. Hendes lærere spår hende en fremtid på college, men hun er som alle andre teenagere i 1965 - fræk, morsom, ilter, rebelsk og vild med drenge. Ramt af kærestesorger, søger Beverley trøst hos Ray, der ændrer hendes fremtid for altid.
Terkel går i 6.a. Han har det ikke nemt. Hans psykopatiske onkel Stewart har lige har tæsket klassens rødder Sten og Saki. Og hvad kan man så gøre for at komme ind i varmen igen? Man mobber da selvfølgelig klassens grimme pige, Fede Dorit. Men hvem kunne vide, at hun ville hoppe ud af vinduet? At man ville begynde at få dødstrusler? Og at ingenting er, som det ser ud til at være? Ikke Terkel i hvert fald.
I og omkring Seattles blomstrende musikmiljø prøver en gruppe unge i tyverne at definere sig selv og få styr på livet.
Da Los Angeles bliver ramt af et stort jordskælv får ingeniøren Graff hænderne fulde. Dels skal han redde sin forkælede, stenrige kone. Dels skal han finde sin elskerinde. Og ind i mellem skal han også deltage i det omfattende redningsarbejde, som finder sted i storbyen, der flere steder er reduceret til rygende ruiner.
Efter at være blevet skudt vågner teenageren Tom op af sin koma og opdager, at stykker af hans smartphone er indlejret i hans hjerne. Han opdager også, at han har udviklet underlige superkræfter, der hjælper ham til at få hævn over dem, der skød ham.
1988, Valentine's Day, dans på skolen. Den spinkle, nørdede Jeremy Melton byder optimistisk forskellige piger op til dans, men bliver mødt med den ene modbydelige afvisning efter den anden. Børn (især tøser!) kan være onde... Spring til 2001, og Valentine's Day er lige om hjørnet. Pigerne er blevet voksne og stadig bedste veninder. En efter én modtager de særlige valentine's cards - som en forvarsel på deres snarlige død. Jeremy Melton er tilbage og ude efter hævn! Eller er det nu også Jeremy Melton?
Under en mindehøjtidelighed for japanske soldater, der faldt under 2. verdenskrig, møder Mr. Miyagi sin gamle kommandørs barnebarn Julie. Hun er en vred, ung dame, der kæmper med smerten over at have mistet begge sine forældre i en ulykke. Hun har problemer med sine bedsteforældre og med sine skolekammerater. Mr. Miyagi beslutter sig for at tage hende under sin vinge og lære hende karate, så hun kan få kontrol over sine følelser og komme tilbage på den rette vej.