Nogle år ude i fremtiden er James Howlett, alias Logan eller Wolverine, langsomt ved at blive slået ihjel af sit adamantiumskelet, der før gjorde ham usårlig. Logan bor med sin syge mentor, Charles Xavier, og mutanten Caliban langt ude på bøhlandet, men der bliver alligevel ballade, da en ung pige, Laura, dukker op forfulgt af svært bevæbnede mænd. Laura viser sig at have evner, der forbinder hende til Logan.

Katja's verden styrter i grus, da hendes mand og seksårige søn omkommer under et bombeattentat. Efterhånden står det klart, at gerningsmændene er et nynazistisk ægtepar, men retssagen mod de to falder ikke ud, som Katja håber. Sønderknust beslutter den unge kvinde at tage sagen i sin egen hånd. 'Ud af intet' modtog en Golden Globe for bedste ikke-engelsksprogede film, mens Diane Kruger fik Cannes-festivalens pris for bedste kvindelige skuespiller.

San Francisco år 2008. Et fragtskib ankommer fra Hong Kong med en mystisk fremmed ombord. Wong er en menneskelig prototype med et nyt indopereret bioenergi modul, der gør ham til et super menneske og potentiel dræbemaskine. Firmaet, der har skabt Wong, kan ikke længere styre ham, og dets skånselsløse leder gør alt, for at få ham tilbage. Wong slår sig sammen med den livstrætte og lettere fordrukne Malik. Sammen kæmper de sig fri at den "hær", der er sat ind mod dem.

Den amerikanske kampsportsudøver Casey Bowman studerer ninjutsu i Japan, da hans lærermester beder ham vende tilbage til New York for at udføre en vigtig opgave: Han skal beskytte den legendariske Yoroi Bitsu — en kiste med våben, der engang har tilhørt den sidste Koga ninja. De hensynsløse Yakuza snigmordere er kommet på sporet af de magtfulde våben og for at forhindre, at de falder i de forkerte hænder, må Casey bruge alt hvad han har lært - for en hver pris. Honedrolleindehaveren Scott Adkins har dyrket martial arts siden barndommen og viser her sine evner indenfor taekwondo, kickboxing, judo og jujutsu.

Jennifer er en ung forfatter, som rejser fra Manhattan og ud på landet for at skrive sin første roman. Hun lejer en afsidesliggende hytte, hvor hun i ro og mag skal blive inspireret til at skrive. Det kunne ikke være mere perfekt, indtil fire lokale mænd en dag forandrer hendes liv for altid. Gang på gang voldtager og mishandler de hende, og da de endelig forlader hende, er hun mere død end levende. Men de skal komme til at fortryde, hvad de har gjort. Jennifer overlever, og da hun er kommet sig, bliver mændene klar over, at ikke alle voldtægtsofre undgår gerningsmændene – nogle hævner sig!

I Vietnam-krigens sidste forvirrede dage mister en amerikansk oberst sin gravide, vietnamesiske kone. 12 år senere får han i USA imidlertid oplysning om at både konen og deres søn er i live, og han begiver sig tilbage til Vietnam for, med fare for sit liv, at forenes med dem.