FBI-agenten Will Graham forlod tjenesten efter at have risikeret sit liv for at fange seriemorderen Hannibal Lecter. Nogle år senere bliver han overtalt til at assistere ved opklaringen af en række bestialske mord. Graham erkender, at han må sætte sig ind i morderens tankegang for at opklare forbrydelsen. Det betyder, at han igen må konfrontere sin fortid i form af den indespærrede dr. Hannibal, der er det tætteste, han kan komme på den nye morder.

Forbryderbossen Frank White vender efter et ophold bag tremmer tilbage til sin trofaste bande, der består af den skydegale Jimmy Jump, Test Tube og den kønne Jennifer. Snart er de i gang med at tjene penge på narkotika. Men da White får den noble idé at give en formue til velgørenhed, provokerer dette tre ophidsede politifolk til at gå i krig mod ham.

Seks mænd så den, og én af dem blev fanget af den. Men hvem ville tro dem? I 1975 så skovhugger Travis Walton og hans skovhugger-kolleger en ufo i luften. Waltons kammerater nåede at flygte, men Walton selv gjorde ikke. Han blev suget ombord på rumskibet og udsat for smertefulde, overjordiske undersøgelser.

Mens Valerie Somers sørger over mordet på sin datter, mistænker hun sin mand John for at have en affære. Og da Valerie forsvinder på mystisk vis, forsøger detektiven Leon Zat at løse mysteriet. Et indviklet spind af kærlighed, sex og bedrag kommer nu for dagens lys, og det involverer fire par der hver især er mistænksomme overfor de andre. Og mens sagen bliver trævlet op, og der kommer flere og flere komplekse forhold til syne, synes filmen at vise hvordan bedrag og tvivl, kan have ødelæggende virkninger på mennesker, og deres indbyrdes forhold....

Michael Caine i sin ungdoms-glansrolle som cockney-fyren Alfie, der føler en bestandig og umættelig trang til det modsatte køn. Pigerne er gået i blodet på ham, og han har svært ved at holde sig fra "godterne". Under overfladen på denne sex-komedie lurer en tragedie, der fortæller enkelt og intenst om den, der tager og den, der bliver taget. Blandt de øvrige medvirkende ses Shirley Winters, Millicent Martin, Julia Foster, Jane Asher og Shirley Anne Field.

Den søde og beskedne bibliotekar Gloria Mundy opdager ved et tilfælde, at nogen vil myrde paven, som snart kommer på besøg. Da Gloria indser, at hendes liv er i fare, opsøger hun detektiven Tony Carlson for at få hjælp. I fællesskab sætter de sig for at afsløre den gale og grusomme plan. Undervejs støder de på en dødbringende dværg, en lyssky albino, en vild og kinky swinger (med det mest utrolige soveværelse), forsvundne lig og meget mere, og begivenhederne kulminerer med en vild biljagt gennem San Franciscos stejle gader. Og midt i al vanviddet er Gloria og Tony måske endda ved at brænde lidt varme på hinanden ...

Terry McCaleb er profilspecialist hos FBI. Han er i ubønhørlig jagt på retfærdigheden og uden sidestykke i sin succes med at indkredse og fange mordere. Men da han er tæt på at fange en psykopatisk morder, rammes han af et hjerteanfald. Efter en vellykket hjertetransplantation trækker han sig tilbage fra sit job. En dag opsøges han af en smuk kvinde. Hun beder ham om at efterforske sin søsters død. Et ønske, som Terry McCaleb har mere end almindeligt svært ved at afslå, da det viser sig, at det er den afdøde kvindes hjerte, han har fået. Hun ser ud til at være et tilfældigt offer for et rovmord, men McCaleb får en mistanke om, at en farlig seriemorder er på spil. Hans kardiolog fraråder ham på det kraftigste at involvere sig i sagen, men sammen med sin nabo begynder McCaleb jagten på en farlig morder.

Ford Fairlane er L.A.'s sejeste rock'n'roll-detektiv. Han drikker sambuca med rockstjerner og giver den gas på dansegulvet med blondiner - ja, det er et hårdt liv, men nogen må jo ofre sig. Men da heavy metal-idolet Bobby Black dør på scenen, brænder jorden under Ford Fairlane. Det kan godt være, han er lidt paranoid, men hvis du blev jagtet af psykopatiske gorillaer og voldsomme sportsvogne, ville du nok også blive paranoid...

I ugerne inden Los Angeles står i brand efter overfaldet på Rodney King i 1992, fortæller Kings historien om Millie Dunbar og hendes store plejefamilie. Millie prøver at holde sammen på familien i takt med at raceurolighederne stiger. Men det er umuligt at holde hadet ude.

En kvindelig lejemorder forfølger og dræber medlemmer af en skånselsløs forbryderorganisation. Morderen er Raina, en mystisk, ung russisk kvinde, der bruger en stilet til at gøre det af med sine ofre med en brutalitet som er sort enke. Hendes første mål er hende ekskæreste, den rige gangsterboss Virgil, som stadig er besat af Raina og ikke har nogen anelse om, hvorfor hun vil slå ham ihjel. Virgil er stadig dybt forelsket og hyrer den korrupte kriminalbetjent Beck til at opspore Raina og føre hende tilbage i folden, inden politiet for fat i hende. I live.